Gårdbutik er til salg - sælger kun til den helt rigtige

Jesper Gynther

Journalist

Ellen Bendtsen og Tage Jensen har i flere år haft deres gård og gårdbutik til salg. Men selvom alderen og helbredet begynder at blive en udfordring, vil de ikke sælge til hvem som helst. De har nemlig helt specifikke krav.

Siden 2022 har Stavsdal Højlyngsgård på Sdr. Lyngvej i Aarsballe været til salg. Der har både været interesse og købstilbud, men gården og den dertilhørende gårdbutik er endnu ikke blevet solgt.

Ellen Bendtsen og Tage Jensen har nemlig nogle helt specifikke krav til, hvem der får lov til at overtage deres livsværk. Og det snævrer feltet noget ind.

Ægteparret købte Stavsdal Højlyngsgård i 1977, og i 1985 begyndte de at avle spælsaufår. Fåretypen adskiller sig fra andre typer får, vi typisk ser i Danmark, i både kød og uld, og fårene er blevet en stor passion for Ellen og Tage. De bruger fårene til at afgræsse deres syv hektar store grund, og mange bornholmere har også fået glæde af fårene, da ægteparret sælger lammekødet og skindet i deres gårdbutik.

Og sådan kunne de godt tænke sig, at det fortsatte, når de sælger gården.

– Jeg vil jo ikke sælge til hvem som helst. For mig drejer det sig jo utrolig meget om at bevare de her får, som er historiske får, fortæller Ellen Bendtsen.

Ellens spælsaufår har sørget for afgræsningen på den store grund, som følger med, når man køber gården.

Vigtigt at bevare fårene

Spælsaufåret indvandrede til Danmark fra de russiske stepper i oldtiden og kom til Bornholm via Rügen. Fårene uddøde omkring 1880, hvor fåretypen blev erstattet af de nu udbredte hvide får.

Ellen og Tage sørgede for, at fårene kom tilbage til Bornholm, og de synes, det vil være synd, hvis de forsvinder igen, når de en dag sælger gården. Ifølge Ellen Bendtsen findes der nemlig ikke spælsaufår andre steder på Bornholm end Stavsdal Højlyngsgård.

– Det er hele genpuljen, vi har her, så det er vigtigt at bevare dem, siger hun og fortæller, at hun selv importerede fårene fra Norge, men at det ikke længere er muligt.

Ellen Bendtsen er blevet vild med spælsaufår på grund af flere ting. Blandt andet er lammekødet anderledes end kødet fra hvide får. Hvide får har hvidt fedt i kødet, og det fedt synes mange smager af uld. Men spælsaufåret har brunt fedt, og derfor er der ikke den grimme bismag i kødet.

– Kødet er mørkt, ligesom oksekød, eller renkød, eller hjortekød, og det er, fordi de har brunt fedt. Det giver en helt anden smag i kødet, som er meget speciel. Og folk kommer igen og igen og siger, at det var dog det bedste lammekød, de nogensinde har smagt, fortæller hun.

Kunderne ryster på hovedet

Det måske allerbedste ved spælsaufår er, at deres uld både er vandafvisende og holder kroppen varm – og så føles ulden ligesom silke. Det gør den velegnet til at lave tøj af, og det har Ellen Bendtsen lavet i stor stil siden 1990'erne.

Uldtøjet har dog mest fungeret som en form for udstilling i gårdbutikken.

– Jeg formidler historien om fårene til alle, der kommer i butikken – for uden de får havde der ikke været den her gårdbutik, siger hun og fortæller, at vikingerne brugte ulden og skindet fra spælsaufår til at lave deres sejl, og fordi det er vandafvisende, gjorde det vikingebådene meget mere stabile.

– Det var grunden til, at vikingerne havde så stor succes i verden. Og det er jo sådan nogle historier, som folk får med, når de kommer her. Jeg kan love dig for, at folk går herfra og er så stolte over at være dansker.

– Og de går herfra og ryster på hovedet og siger: Her troede vi, at et får var et får, men nu ved vi, at det er det ikke!

Bilulykke ændrede hendes liv

I mange år havde Ellen Bendtsen slet ikke nogen planer om at lave en gårdbutik. Hun arbejdede som børnehaveklasseleder på Klemensker Skole, mens Tage Jensen var matematik- og fysiklærer på gymnasiet.

Men 3. maj 1993 blev hendes liv ændret for altid. Hun var ude for en bilulykke, som efterlod hende med varigt piskesmæld, og som gjorde, at hun måtte opgive at være på arbejdsmarkedet i en alder af 42 år. Hun kom på førtidspension, og så måtte hun finde noget at lave, som hun kunne holde til. Og det blev gårdbutikken.

– Det har jo været for, at jeg har haft noget fornuftigt at lave. Det er jo mest mig, der har stået for det, for Tage blev ved med at arbejde, indtil han var næsten 70, fortæller Ellen Bendtsen, som selv er 74 år, et år yngre end Tage.

Gårdbutikken indrettede de i en gammel ko- og hestestald, som de har bygget om til boligstandard. Det er på i alt 233 kvadratmeter, når man tæller loftet med, og det blev en dyr omgang. Men ved hjælp af erstatning fra bilulykken, midler de søgte samt et banklån fik de finansieret ombygningen.

– Egentlig havde jeg faktisk tænkt mig, at gårdbutikken skulle ligge i en mindre bygning. Men vi havde en konsulent på besøg, og han sagde: "Nej, nej, det skal ikke ligge deromme bagved, det skal ligge her, hvor folk kan se det fra vejen, og det er meget lettere at komme til", fortæller hun.

– Så det blev pludselig et meget dyrere projekt, men vi kastede os ud i det, og så gik det, siger hun og fortæller, at der også blev lavet køkken, så hun kunne lave strikkecafé og kurser.

Gårdbutikken åbnede i juni 2007, og det blev en succes fra starten af.

– Interessen var pænt stor, fordi det var jo sådan ret nyt med gårdbutikker på det tidspunkt.

Bliver vemodigt at sige farvel

Efter Den Bornholmske Gårdbutik lukkede sidste år, er Ellen Bendtsens gårdbutik det eneste sted, man kan købe bornholmsk produceret lammekød. Derfor betyder det endnu mere for hende at holde butikken åben.

Men spørgsmålet er, hvor længe hun kan holde til det. Hun kan ikke så meget som tidligere, da hun nu også har fået muskelsvind og psoriasisgigt, og det er også derfor, at gården og gårdbutikken har været sat til salg de seneste år.

– Jeg kan ikke mere, jeg magter det ikke. Og slet ikke nu, hvor mine muskler er blevet så svage. Jeg kan ikke holde fårene, hvis de går, så tager de mig med, siger hun.

Ægteparret bor ikke længere på Stavsdal Højlyngsgård. De er på gården hver dag og holder åbent i gårdbutikken om eftermiddagen, men ellers bor de nu i Ellen Bendtsens barndomshjem i Melsted.

– Vi har sat huset i stand, og det er derfor, vi er flyttet derned, fordi det er gjort handicapvenligt, fortæller hun.

Hvordan bliver det så at sige farvel til gården, når den en dag bliver solgt til den rette køber?

– Det bliver både med vemod, men også med en glæde og en stolthed over, at det er lykkedes. Jeg har haft mange virkelig glade mennesker igennem her.

– Det værste, det er at skulle forlade stedet her. Altså jorden, fordi jeg er simpelthen så bundet til landskabet. Det har jeg det meget dårligt med. Men der er det jo så godt, at man kan flytte til Melsted. Der har jeg jo også mange gode minder, og der er jo også meget smuk natur.

Tage Jensen og Ellen Bendtsen flyttede til Bornholm i 1977, fordi hun gerne ville hjem til Bornholm. Arkivfoto: Line Søndergaard Hansen