Der skal overblik over handelslivet

Der skal overblik over handelslivet
NOTITS | ERHVERV | 21. JAN • 17:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | ERHVERV | 21. JAN • 17:00

Hvordan har detailhandlen det? Det spørgsmål skal en omfattende analyse af handelslivet besvare.

Det er regionskommunen, der igangsætter analysen, som blandt andet skal give et overblik over, hvor stærkt handelslivet er inden for de forskellige brancher. Den skal også belyse, hvor meget turismen betyder for detailhandlen, og hvordan udviklingen kan blive i fremtiden.

"Resultaterne bliver et vigtigt grundlag for de byplanmæssige rammer for fremtidig udvikling i kommunens handelsområder og for vurderingen af kommende butiksprojekter", fortæller regionskommunen på sin hjemmeside.

Rådgivningsvirksomheden Sweco skal indsamle oplysninger fra alle detailhandlere på Bornholm, gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere og ferie- eller flexboligejere samt analysere kundeorienterede serviceerhverv som restaurationer og klinikker.

Arbejdet forventes afsluttet i april.



FÅ ABONNEMENT