Lokal energiforening: Vi risikerer at sætte skønheden over styr

Bornholms Miljø- og Energiforening advarer i EU-høring mod at gennemføre power-to-x-projektet, som CIP og Ørsted har planer om på Bornholm, selvom det vil gavne beskæftigelsen og skabe markant tilflytning.

Grøn brint og brændstoffer vil give et kæmpe skub til beskæftigelsen på Bornholm og ambitionen om at nå målet om 42.000 indbyggere. Det konkluderede Center for Regional- og Turismeforskning i en undersøgelse, hvis hovedkonklusioner blev offentliggjort onsdag.

Men ikke alle bryder sig om tanken om at etablere power-to-x-produktion i stor skala på Bornholm.

Formanden for Bornholms Energi og Miljøforening (BOMEF), Peter Haag, er blandt skeptikerne, som maner til besindighed.

– Selvfølgelig er vi ikke imod, at der skabes beskæftigelse og tilflyttere på Bornholm. Spørgsmålet er, hvad prisen er, siger han til Tidende.

Tidligere på foråret sendte han med foreningen som afsender et høringssvar til EU-kommissionen, da den behandlede internationale brintprojekter, heriblandt Copenhagen Infrastructure Partners’ (CIP) brintprojekt på Bornholm.

”BOMEF er ikke enig i påstanden om, at projektet er i overensstemmelse med Bornholms strategi om at blive et knudepunkt for vedvarende energi. Denne strategi omfatter IKKE transformationen af en ø, der markedsfører sig selv med sin naturlige skønhed, til en industripark for en eksportøkonomi, hvor en relativt lille procentdel af det økonomiske overskud forventes at komme Bornholm til gode,” står der i høringssvaret.

Andre vil rejse væk

Peter Haag opfordrer til, at man belyser alle konsekvenserne ved at satse på produktion af grønne brændstoffer på bornholmsk jord – ikke kun vækstpotentialet, som CRT belyste i undersøgelsen.

– Vi prøver altid at tænke på Bornholm og en bæredygtig fremtid. Det inkluderer økonomi, men også natur og miljø, siger Peter Haag om foreningens bekymringer.

– Jeg ved ikke præcist, hvor store anlæggene er, men det virker til, at de er ret omfattende, siger Peter Haag og fremhæver samtidig risikoen for, at en omfattende industrialisering også kan få negative konsekvenser på flyttemønstret:

– Man skal også spørge: Hvor mange forlader så øen igen, og hvor mange tiltrækker vi ikke, fordi vi ikke længere er den ø, vi er så glade for at markedsføre os for, siger Peter Haag.

Han påpeger, at han ikke har samme bekymringer for Energiø Bornholm og vindmølleparkens store landanlæg på Sydbornholm.

– Der er ingen emissioner fra et højspændingsanlæg, så når det er bygget, frygter jeg ikke, at energiøen har nogen negativ virkning.

Demokratisk underskud

En tredje indvending fra foreningen mod CIP og Ørsteds idé er, at planerne om power-to-x indtil videre er foregået ”uden nogen diskussion med bornholmske myndigheder og lokalbefolkningen”, skriver BOMEF i EU-høringen:

”Der er allerede heftige diskussioner i gang om etableringen af landanlægget til en 2-3 GW havvindmøllepark på Sydbornholm. Det planlagte projekt vil kræve yderligere en lignende modtagestation samt byggeriet og drift af et kemisk industrikompleks med potentielt farlige emissioner,” står der i høringssvaret.

Miljø- og energiforeningen råder politikerne til at begrænse satsningen på grønne brændstoffer og i stedet fokusere på at reducere transportbehovet og bevæge samfundet ”væk fra privatbiler, massiv luftfart og den massive varetransport til elektrificérbare fælles transportmidler som jernbane og letbane”, skriver han.

Sats på strømmen

”I BOMEF mener vi ikke, at et Power-to-x (ptx) i den foreslåede størrelsesorden er en meningsfuld vej frem mod omstillingen til CO2-neutrale samfund. På grund af sin meget lave energieffektivitet og sine høje omkostninger bør ptx kun blive brugt, hvor en forbindelse til elnettet eller batterier ikke er mulige,” lyder opfordringen.

Opgaven med at fremme elektrificeringen af samfundet er Peter Haag i øvrigt selv involveret i via det borgerdrevne havvindmølleprojekt Bornholms Havvind. Haag, som er næstforperson for borgerenergifællesskabet og forperson for et af projektets vindmøllelav, afviser, at hans vindmøllekasket påvirker bedømmelsen af CIP’s projekt. Han medgiver, at øget elproduktion vil presse markedspriserne lidt ned og dermed negativt påvirke muligheden for, at Bornholms Havvind kan opnå et afkast. På den anden side vil tilstedeværelsen af et power-to-x-anlæg på Bornholm også udgøre en fordel for Bornholms Havvind, da det vil sikre, at havvindmølleparken kan komme af med al den strøm, der produceres, når vindforholdene er optimale, og søkablet ellers i enkelte situationer kan udgøre en begrænsning.

Bornholms Miljø- og Energiforening har cirka 50 medlemmer, oplyser Peter Haag.

300.000 ton brint om året fra elektrolyseanlæg

I EU-kommissionens energiprogram ”Projects of common interest” (på dansk: Projekter af fælles interesse) er CIP og Ørsteds havvindmølleparker og power-to-X-anlæg med på listen over kommende projekter, der kan binde EU’s energisystem bedre sammen. Gennem EU-programmet er der mulighed for at søge om medfinansiering til energiprojekter, der går på tværs af landegrænser.

Planerne for Bornholm præsenteres således i høringsmaterialet, hvor det nævnes, at projektet har en kobling til en bunkerhub på Rønne Havn, der kan forsyne skibstrafikken med grønne brændstoffer:

”Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har søgt om tilladelse til at udvikle to havvindmølleprojekter, Bornholm Bassin Øst (1,5 GW) og Bornholm Bassin Syd (1,5 GW), under den danske Åben Dør-ordning med forventningen om at kunne levere den første strøm i 2028. Intentionen med de vedvarende energiprojekter er, at de skal levere strøm til et storstilet (3 GWe) elektrolyse/PtX-anlæg på Bornholm, som ligger i den prioriterede korridor BEMIP Hydrogen” (der fokuserer på at øge forsyningssikkerheden og gøre de baltiske lande uafhængige af russisk energi, red.).

”Formålet er at integrere variabel vedvarende elproduktion med en sikker forsyning af grøn brint og grønne brændstoffer til sektorer, der er svære at omstille i Europa, samtidig med at de understøtter en grøn europæisk brintøkonomi og EU's klimaambitioner.”

”Ud over at levere op til 300.000 ton brint årligt svarende til 2 procent af REPowerEU-målet på 20 megaton kan projektet imødekomme efterspørgslen fra det lokale brintmarked på Bornholm og understøtte øens vision om at blive Østersøens bunkerhub for grønne brændstoffer og Bornholms energipolitiske målsætning om at være klimaneutral i 2040”.

I beskrivelsen af projektet kan man desuden læse, at CIP og Ørsted har til hensigt at forbinde havvindmølleparkerne direkte til et elektrolyseanlæg på land. CIP er også involveret i en etableringen af en ny brintrørledning, der forbinder Sverige/Finland med Tyskland og vil passere tæt på forbi Bornholm.