Høje elpriser får forbruget til at styrtdykke

Forbruget af strøm er styrtdykket markant på et år. Faldet er størst om aftenen, hvor nettariffen er hævet med 80 procent. Det er endnu svært for Trefor at sige, i hvor stort omfang bornholmerne har flyttet forbrug til timer med billigere strøm.

Opmærksomheden omkring de høje elpriser har fået forbrugerne til at bruge væsentligt mindre strøm. Det viser tal fra elnetselskabet Trefor, som har foretaget en sammenligning af elforbruget i januar med samme måned i 2021 og 2022.

– Når vi kigger på januar måneds forbrug, er forbruget i spidstiden mellem klokken 17 og 21 faldet med 20 procent i forhold til 2022, fortæller infrastrukturdirektør Charles Nielsen.

Januar 2023 er – ud over de generelt høje elpriser – kendetegnet ved at være den måned, hvor de nye og meget omtalte nettariffer blev indført. Fra den ene dag til den anden blev taksterne mellem klokken 17 og 21 skruet kraftigt op. I forhold til slutningen af 2022 er tarifferne i døgnets mest belastede timer øget med 80 procent om aftenen til 2,9 kroner per kilowatt-time (KWh).

I 2021 og 2022 var aftentaksten (dengang kun fra klokken 17 til 20) til sammenligning 1,22 kroner per KWh.

Charles Nielsen har delt Trefors foreløbige opgørelse over elforbruget i januar på Bornholm og i Trekantsområdet med Tidende. Begge steder har de høje elpriser påvirket forbrugernes vaner.

"Vi ser en tydelig adfærdsændring”, skriver Trefor som en kommentar til kurvediagrammet, der viser et generelt lavere forbrug med det største procentvis fald omkring klokken 18, hvor private husstandes forbrug topper.

Lavere forbrug hele døgnet

I begge landsdele er forbruget i spidsperioden efter klokken 17 faldet med 20 procent.

Reduktionen skyldes ikke kun de større nettariffer, for den generelt dyre strøm spiller utvivlsomt en vigtig rolle.

På Bornholm spares der på strømmen døgnet rundt. Om natten er forbruget reduceret med 14 procent i forhold til i fjor. Det forholder sig imidlertid anderledes omkring Lillebælt.

– I Jylland har vi set en forbrugsstigning om natten på 14 procent, fortæller Charles Nielsen.

Han tilskriver forskellen den større udbredelse af elbiler på Trefors gamle hjemmebanen omkring Kolding og Vejle. Trefor har flere gange understreget, at hovedformålet med tidsdifferentierede tariffer i høj grad er at få folk, der ejer elbiler eller boliger med varmepumper til at flytte forbruget væk fra de timer, hvor elnettet er mest belastet.

Det tyder altså på, at dette budskab er blevet modtaget i Jylland, mens effekten ikke kan spores på Bornholm.

– Det bliver rigtig spændende at se, hvad der kommer til at ske til sommer, når alle turisterne kommer til Bornholm med deres elbiler, siger Charles Nielsen.

Fordi bornholmerne sparer på strømmen døgnet rundt, er det vanskeligt at konkludere, i hvor høj grad folk har arbejdet aktivt på at flytte deres forbrug.

Bornholms Energi og Forsyning, der tidligere ejede elnettet, men i dag ”nøjes” med at producere strøm og sælge den til kunderne (i to separate selskaber) oplyste i december, at forbruget i fjerde kvartal var faldet med 20 procent i forhold til året før. Det var altså, inden nettariffen blev højere om aftenen og lavere om natten.

Knibe ved kødgryderne

Nettariffen, som dækker udgifterne til at drive det lokale elnet, plejede at udgøre en mindre del af den samlede elregning, omkring 15 procent. Men efter den seneste prisstigning er der nu dage, hvor udgiften til Trefor El-Net Øst er den største post på regningen.

I forbindelse med overgangen til den nye tarifmodel 9. januar modtog Trefor kritik for at hæve priserne så voldsomt om aftenen, hvor mange familier er nødt til at lave mad og bruge de fleste hjems mest strømslugende installationer, ovnen og komfuret.

”Hvad er det, de vil opdrage os til? Skal vi droppe jobbet og skolen og blive hjemme ved kødgryderne, så vi kan spise vores varme måltid midt på dagen? Ikke engang plejehjemmene vil byde deres borgere det,” skrev Kirsten Juni fra Arnager i et debatindlæg i Tidende.

Ingen andre steder i landet er taksterne lige så høje som på Bornholm, der rammes hårdt af, at tabet i ledningsnettet er højere end andre steder. Dette nettab skal købes til markedspris, og i 2023 opkræver Trefor ovenikøbet store beløb med forsinkelse, da selskabet ikke kunne nå at hæve priserne, da markedsprisen for strøm steg meget i midten af 2022. Det har skabt ekstra opmærksomhed på prisniveauet.

Maja Felicia Bendtsen, der et af de to forbrugervalgte medlemmer i Trefor El-Net Østs bestyrelse, har kritiseret tarifmodel 3.0, som den kaldes. Hun har foreslået at erstatte modellen med et andet system – ”med en flad pris hele døgnet, op til en vis grænse, og hvis vi brugte mere end vores ’ tildelte’ kvote, så skulle vi betale en høj ekstra pris”, skrev hun i et læserbrev i januar.

Tarifmodel 3.0 blev ved årsskiftet indført mange steder i landet samtidig. Trefor har flere gange fremhævet, at tarifmodellen i sig selv ikke giver højere priser for husstande med en gennemsnitlig forbrugsprofil (Tidende sætter fokus på denne påstand en af de kommende dage).

Millioner til udvikling

Ønsket fra bornholmere om at tage et særligt hensyn til det høje prisniveau og moderere modellen, har endnu ikke vundet gehør hos Trefors direktion.

– Jeg tror, det vil være et stort arbejde. Det har kostet millioner at etablere tarifmodel 3.0, siger Charles Nielsen, som fortæller, at det har taget fire år at udvikle modellen.

Han understreger, at formålet med modellen er at gøre fordelingen af udgifterne mere rimelig, så de kundegrupper, der påfører elnetselskaberne store udgifter, skal betale en større pris.

– Tidligere var det ikke de rigtige, der betalte for nettet, siger han og uddyber

– Det er kogespidsen, der driver langt størstedelen af vores investeringer.

Ud over at være rettet mod privatpersoner, som bruger meget strøm om aftenen, når belastningen af kablerne er størst, omfatter tarifmodel 3.0 også nye gebyrer og takster for producenter af strøm. Netselskaberne har introduceret en indfødningstarif og abonnementsgebyrer for producenter. Trefor må opkræve, ”hvad der svarer til omkostningerne ved tilslutningen af producenternes anlæg, samt omkostningen ved levering af strøm til nettet”, skriver selskabet. Ændringerne er især rettet mod selskaber bag solcelleparker, der hidtil ikke har behøvet at bekymre sig om elnettets tilstand, da netselskaberne – og dermed i sidste ende forbrugerne – har været forpligtet til at dække udgifterne til en tilslutning.

– De skal animeres til at placere produktionsanlægget i forhold til, hvor strømmen fødes ind på nettet. Det nye er, at producenterne også kommer til at betale. Hvis ikke vi får producenterne til at betale, skal du betale for, fortæller Charles Nielsen.

Lavere takster forude

Elforbruget er højest om vinteren, og modellen er derfor opdelt i sommer- og vintertakster.

Således kan bornholmerne se frem til lavere takster fra 1. april til 30. september. Som det ser ud nu, vil nettariffen til oktober dog ikke ramme samme høje niveau som nu, da Trefor planlægger at sænke priserne. Markedsprisen på strøm har generelt været nedadgående i flere måneder. Trefor kan sænke taksterne med én måneds varsel, mens stigninger skal varsles fire måneder i forvejen, hvilket er med til at gøre beslutningstagerne i Kolding mere påpasselige med at godkende en prisnedsættelse.

– Vi forventer, at de kan sættes ned lige før eller efter sommerferien, siger Charles Nielsen, som samtidig fremhæver et paradoks.

Efterslæbet fra slutningen af 2022 på 26 millioner kroner skal nemlig afvikles, inden bornholmerne kan få gavn af den faldende markedspris.

– Så jo mere strøm, der bliver brugt, desto hurtigere kan vi indhente det.