Guldsmedene – sommerens superflyvere
Sjældne falke tager om sommeren turen til Bornholm for at jage guldsmede.
I juni og juli måned kan man ofte iagttage sjældne østlige aftenfalke og lærkefalke ved Bastemose i Almindingen. De kommer på et forlænget træk hertil for at spise guldsmede. Falkene kan man ofte se oppe fra det handicapvenlige fugletårn. Da jeg i slutningen af juni gik derud fra parkeringspladsen, så jeg langs stien mange planter med spytklatter af skum.
Skummet skyldes skumcikaden og blev engang kaldt for ”gøgespyt”.
”Gøge-spyt”
De er lavet af skumcikadernes larver for at beskytte den mod udtørring og fjender. Inde i skummet ligger den lille gule larve og hygger sig i sin egen afføring tilsat luftbobler. I gamle dage troede man det var gøgens spyt.
Men det skyldes en lille cikade. Det er et insekt blandt 300 danske arter, som man aldrig hverken ser eller hører. Selv om mange har hørt sydens syngende cikader, ligger de nordiske cikaders stemmer i et højere toneleje.
Iagttagelser fra fugletårnet
Sidst på eftermiddagen er bedst for at se efter de hurtig flyvende små falkes jagt efter guldsmede. Aftenfalke hanner er sorte med røde ”bukser” af fjer, hunnen er lysere.
Normalt yngler de i Rusland og Østeuropa, men laver om foråret et forlænget træk mod Europa. Lærkefalke yngler nogle år på Bornholm, og ses derfor oftere. Hannen er grå på ryggen med mørke striber på det lyse stribede bryst og har en mørk stribe under øjet, hunnen er lysere. Begge arter er formidable flyvere og jager de hurtigere guldsmede.
Her hviler en sjælden hun af aftenfalk sig i et højt træ efter jagten på guldsmede.
Guldsmede er superflyvere
Som små helikoptere suser guldsmedene over mosen. En stor art nærmer sig fugletårnet og står stille i luften. Med sine enorme øjne afsøger den omgivelserne efter byttedyr, og begynder at flyve baglæns for to sekunder efter at stige højt op i luften i en halsbrækkende manøvre.
Alle mennesker kender guldsmede, ikke mindst fra eventyr, og så har de levet på jorden sammen med dinosaurerne for 200 millioner år siden. Dengang havde de bare et vingefang på over en meter.
Mange forskellige arter
I Danmark findes der 53 forskellige arter guldsmede, de store ægte guldsmede og de mindre vandnymfer.
De store guldsmede har i hvilestilling vingerne adspredt. Mens vandnymferne slår vingerne ind til den slanke krop. De største guldsmede er brun- og blå mosaikguldsmed med en længde på cirka syv centimeter og et vingefang på 11. Der findes forskellige arter af libeller med sorte pletter på vingerne. De små slanke torpedoagtige guldsmede kaldes vandnymfer og findes med røde og blå farver.
Det meste er luft
Store guldsmede kan se voldsomme ud, det meste er dog luft. De største af dem vejer under et gram, de små vandnymfer vejer kun 20 milligram, der skal således være 50 af dem for at veje det samme som en stor mosaik guldsmed.
Blåvinget vandpragtnymfe. Alle hanner har smukke metalskinnede farver.
Kejseren af Ekkodalen
Hvis skovrider Søren Friese er kongen af Almindingen, må blåvinget vandpragtnymfe være kejseren af Ekkodalen.
Arten er sjælden i landet og lever kun ved rene vandløb. Læsåen gennem Ekkodalen har på den strækning rent vand, for der er den almindelig. Den flyver som en sommerfugl, men er en guldsmed.
Med sine metalskinnede blå vinger på lang tynd blå krop kan man hele sommeren i solskin opleve de smukke svævende guldsmede for enden af gangbroen i den sydlige ende af Ekkodalen.
Fantastiske øjne
De store guldsmede har to sæt vinger der kan bevæge sig uafhængigt af hinanden og opnår en fart på 100 km/timen.
De kan i løbet af et splitsekund skifte kurs, flyve baglæns og stå stille i luften. Samtidig er guldsmede udstyret med de bedste øjne i insekternes verden. Deres store øjne kan se i alle retninger - samtidig. Hvert øje har 30.000 små linser der ser lys og farver som ingen andre skabninger. Også polariseret lys der fjerner solens refleksioner på vandet.
Mens mennesket er udstyret med tre farvemodtagere i øjnene, har guldsmede 30.
Det gør guldsmede til eminente jægere, der æder alt levende, bare det er mindre end dem selv.
Guldsmede parrer sig i luften
Under parringen griber hannen om hunnens nakke med sin bagdel, der er udstyret med kroge. Derefter folder hun sin krop mod hans, så der dannes et skævt hjerte og sammen danser parret på kærlighedens sti over mosen.
Nogle arter ligger æg i vandet, andre på vandplanter under overfladen. Af æggene kommer en larve, der svømmer ned på bunden af søen og lever som et rovdyr.
Larverne er faktisk større dræbere end de voksne guldsmede, for i løbet af et sekund kan de skyde undermunden ud og suge livet ud af deres offer. Haletudser, små fisk og salamandre. Gællerne sidder i endetarmen, skal den skynde sig sprøjter den vand ud af endetarmen.
Larven lever på bunden af mosen i to til tre år alt efter arten, og har i den periode skifter kroppen mange gange. En solrig sommerdag kommer den sidste forvandling. Larven kryber som en nymfe op fra vandet på et siv og vender sig mod vinden. Fra nogle små vingeskeder kommer nogle sammenfoldede vinger, der med vindens hjælp bliver udspændt til store gennemsigtige vinger. Derefter flyver den ud i verden, og dør af kulde til efteråret. Den næste generation kommer til sommer.
Haps
En slank lærkefalk jeger susende en guldsmed. Men forgæves.
To sekunder efter ser det ud som falken selv bliver jaget af guldsmeden. Det er kun for sjov, for i samme øjeblik spotter guldsmedens ene øje en døgnflue på lang afstand og som en jetjager er den på vej.
God tur.
Blodrød hedelibel med tre sæt vinger. Normalt har de kun to sæt.
Blå libel. Hannen har blå hale – hunnen brun.
Udsigten over Bastemose fra fugletårnet.
Den lange gangbro over Bastemose er et godt sted at se efter guldsmede.
Vurderer at 27-årig agerede på egen hånd
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration