Global opvarmning rammer os mere end Danmark

En opdateret udgave af DMI's klimaatlas viser, at temperaturen vil stige mere på Bornholm end i Danmark som helhed som følge af den globale opvarmning.

Temperaturerne er på vej opad, og den globale opvarmning er dermed ikke en teoretisk størrelse. På godt 150 år er temperaturen i Danmark steget med cirka halvanden grad, og den vil fortsætte at stige nogenlunde i takt med den globale opvarmning. Det viser den seneste udgave af DMI's klimaatlas. Generelt er det sådan, at jo mere global opvarmning, der kommer, desto varmere bliver det i Danmark og på Bornholm. Faktisk bliver det lidt varmere på Bornholm end i landet som helhed.

– Bornholm er lidt anderledes end resten af Danmark, men ikke vildt anderledes, siger Mark R. Payne hos DMI.

Mark R. Payne er klimaforsker og videnskabelig leder af instituttes klimaatlas, som netop er udkommet i en opdateret udgave.

Det opdaterede klimaatlas indeholder tre fremtidsscenarier for den globale udledning af drivhusgasser og den deraf følgende opvarmning: et lavt med en stigning på 1,6 grader, et mellemhøjt med en stigning på 2,4 grader og et højt scenarie med en temperaturstigning på 4,3 grader. Scenarierne stammer fra FN's klimapanel.

– I et scenarie, hvor vi har en høj udledning af drivhusgasser, som fører til omkring fire graders opvarmning globalt, forventer vi, at den gennemsnitlige temperatur på Bornholm stiger med 3,7 grader i forhold til 1981-2010. Men i et lavudledningsscenarie er det kun 1,2 graders opvarmning, siger Mark R. Payne.

De tilsvarende tal for Danmark som helhed er 3,4 grader og 1,0 grad.

Klimaatlasset kigger frem mod slutningen af århundredet, og de varslede temperaturstigninger gælder for årene 2071-2100.

Højere vandstand

DMI's klimaatlas indeholder også bud på udviklingen i nedbør og vandstanden i havet. Både sommer og vinter kan Bornholm se frem til mere nedbør i fremtiden, uanset hvilket af de tre scenarier der måtte blive virkelighed i 2071-2100. Også på det område adskiller Bornholm sig en smule fra Danmark som helhed.

Både her på øen og i hele landet vil mængden af vinternedbør stige med mellem seks og 23 procent, og da det bliver varmere, vil relativt meget af denne nedbør falde som regn, skriver DMI. Hvad sommernedbør angår vil der på Bornholm ske en stigning på seks-otte procent, mens udvikling i hele Danmark ligger mellem et plus på en procent i et lavudledningsscenarie og et fald på to procent i et scenarie med høj udledning, viser klimaatlassets tabeller. DMI tager dog det forbehold, at de forventede ændringer i sommernedbør skiller sig ud, fordi den mest sandsynlige ændring er meget lille, hvorfor det er meget usikkert, om sommernedbør øges, mindskes eller forbliver uforandret, både lokalt på Bornholm og på landsplan.

I forhold til vandstanden ved de danske kyster slipper Bornholm mere nådigt end de dele af landet, hvor det bliver værst. Ved Bornholm stiger havniveauet med mellem 31 og 60 centimeter, fremgår det af klimaatlasset. Både Vadehavet og Femern Bælt kan se frem til højere stigninger, mens vandstanden stiger mindre ved Nordsjællands kyst.

Redskab for kommuner

DMI's klimaatlas blev udviklet i 2018 med det formål at give kommunerne et fælles, autoritativ og ensartet datagrundlag til deres arbejde med klimatilpasning.

– Man ville undgå den situation, hvor én kommune tager ét ingeniørfirma og får ét tal, og en anden kommune tager et andet firma og får et andet tal, siger Mark R. Payne hos DMI.

Alle kommuner skal udvikle en klimahandlings- og tilpasningsplan, og dataene fra klimaatlasset er det videnskabelige grundlag for udviklingen af de planer.

– Hvordan kommunerne reagerer og handler i forhold til de her data, er selvfølgelig op til de enkelte kommuner, men de har i hvert fald et fælles startpunkt, siger Mark R. Payne.

Klimaatlasset bliver også brugt af gymnasielærere og regeringen, fortæller han. Det er primært finansieret af staten via finansloven.