Fond bag ny brintrapport har kæmpestore ambitioner på Bornholm

Elektrolyse på Bornholm i større skala end hidtil omtalt indgår i CIP Fondens nye rapport om en fremtidig dansk brintinfrastruktur.

CIP Fonden kommer i en detaljeret rapport med et bud på fremtidens brintinfrastruktur. Størst er planerne i Nordsøen, men Bornholm spiller en større birolle i den kortlægning frem mod 2045, som energifondsselskabet onsdag har præsenteret.

På Bornholm anbefaler CIP Fonden, at der etableres fire gigawatt (GW) elektrolyse, og at brinten herfra transporteres til Tyskland. Der skal bruges omkring 6 GW havvind til et elektrolyseanlæg på 4 GW, skriver CIP Fonden i rapporten. Således vil det kræve, at der omkring Bornholm opstilles havvindmølleparker, der er dobbelt så store som Energiø Bornholms kapacitet, hvis brintvisionen skal realiseres.

CIP Fondens bud på en fremtidig brintinfrastruktur indeholder brintøer i Nordsøen, offshore-forbindelser til Belgien og Tyskland, landbaserede rør i Jylland og – ikke mindst – en 140 kilometer lang forbindelse fra Bornholm til den tyske kystby Lubmin. Denne rørledning kan efter planen forbindes med et brintnetværk, der strækker sig til Nordsverige, Finland og Baltikum. Illustration: CIP Fonden

I den samlede plan udgør power-to-x-kapaciteten på Bornholm syv procent af den samlede danske brintproduktion, hvoraf 90 procent skal eksporteres til udlandet – først og fremmest til Tyskland, Holland og Belgien. Også Polen og dele af Sverige kan få behov for et importere dansk brint, vurderer CIP Fonden.

Et brintrør til Tyskland fra Bornholm kan blive en del af Baltic Sea Hydrogen Collector, som Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) er involveret i med andre partnere. Rørledningsnetværket skal gå fra Nordsverige og Finland gennem Østerøsen til Tyskland.

Den danske del af forbindelsen fra Bornholm til tyske Lubmin ventes at koste cirka 10 milliarder kroner. Udgifterne fordeler sig cirka ligeligt mellem en offshore-kompressorstation og et transmissionsrør på 10 GW. Et sådant rør vil være overdimensioneret i forhold til den bornholmske brintproduktion, fordi der også skal være plads til brint fra andre nordiske lande længere oppe i Østersøen.

"Forbindelsen mellem Bornholm og Lubmin vil få en længde på 140 km, og formålet er at transportere grøn brint produceret på Bornholm af det omkringliggende havvind til kysten nær Lubmin, hvor brinten kan transporteres længere mod syd", skriver CIP Fonden i rapporten.

Den bornholmske del af brintinfrastrukturen bør ifølge CIP Fonden anlægges i den anden ud af tre etaper frem mod midten af 2040’erne. I rapporten fastsættes 2035 som årstallet, hvor brintproduktionen fra Bornholm kan nå det fulde potentiale. Til den tid vil der med CIP Fondens plan kunne eksporteres 16 terawatt-timer brint (svarende til 16.000 gigawatt-timer) om året fra Bornholm.

Det bliver anslået, at det samlet set vil koste 130 milliarder kroner at anlægge en dansk brintinfrastruktur i den udstrækning, som det foreslås i rapporten. Derudover kommer endnu større udgifter til at etablere havvind og bygge elektrolyseanlæg.

Er politikerne med på ideen, stiller CIP Fonden dem et større dansk forretningseventyr i udsigt.

"Danmark kan høste store gevinster ved at investere i et brintrørsnet med udlandsforbindelser. Kombinationen af attraktive betingelser for produktion af vedvarende energi og grøn brint og et produktionspotentiale, der langt overstiger det indenlandske forbrug, skaber grundlag for eksport af grøn brint til vores nabolande til en samlet værdi af 100 mia. kr. årligt", skriver CIP Fonden.

Bornholmsk brintproduktion ligger midt i den tidsplan for udrulningen af dansk elektrolyse og brintinfrastruktur, som CIP Fonden har givet et bud på.