Sandklitter ved fyret
Sandstranden ved Sandvig har været kilde til en del af flyvesandet, der for godt 200 år siden blæste ind over land og dækkede en stor del af lavningen frem mod Hammersø.
Strandene på Hammerens nordlige kyst er derimod få og små og næsten alle stenrige. Forskerne forestiller sig derfor, at disse stenrige strande må have været mere sandrige for 200 år siden, hvor sand blæste ind over land og skabte en stor del af sanddækket omkring Salomons Kapel.
Også omkring fyrtårnet på Hammerodde ses små sandklitter flere steder. Disse blev ifølge studiet dannet i sen bronzealder med kilde fra små sandstrande i området. Sandet, der dannede de ældste vindaflejringer med en alder på 11.600 år, er bevaret 500 meter inde i land i en højde af 23 meter over havet. Forskeren mener, at kilden til disse vindaflejringer var gamle strandaflejringer fra det såkaldte Yoldia Hav, der omkransede Borholm på den tid.