Borgerne skød med skarpt: Var det vindmøller, ville det være ulovligt

Det var engagerede, interesserede og debatlystne borgere med mange spørgsmål, der mandag aften mødte op til borgermøde om udvidelsen af Bigadans biogasanlæg i Aakirkeby. Men der var også mange bekymringer, særligt om det visuelle og den ekstra trafik, udvidelsen vil medføre, og de bekymringer anerkender Bigadan. 

Der er dækket op med kaffe og æblekage til de 50 tilhørere i festsalen på Kanns Hotel i Aakirkeby mandag aften, hvor kommunen har inviteret til borgermøde om udvidelsen af Bigadans biogasanlæg i Aakirkeby.

10 minutter inden mødestart klokken 19 er der allerede godt fyldt op ved langbordene, og folk er mødt op for at høre mere om Bigadans planer, idéer og tanker, ligesom de er mødt op med spørgsmål og kommentarer til projektet.

– Jeg er her for at høre, hvad de har at sige og finde ud af, hvad de vil, siger Kristoffer Seegelke, der er nabo til anlægget. Han er primært bekymret for de støjgener og den trafik, en udvidelse vil føre med sig.

–  Og jeg håber, de pakker det ind i træer eller andet, siger han om anlægget, der bliver markant større, hvis udvidelsen, der skal udføres i tre etaper, bliver en realitet. 

Efter planen skal kapaciteten på biogasanlægget nemlig fremover kunne tage imod op til 600.000 ton biomasse om året, hvor det i dag kan tage imod 135.000 ton. For at det skal kunne lade sig gøre, er det nødvendigt at udvide anlægget, så det spredes ud over et område på mere end seks hektar. Her skal der blandt andet bygges 35 meter høje skorstene og seks reaktortårne på 27 meter. Til sammenligning er de tre nuværende reaktorer 17 meter høje.

– Det er meget skræmmende. Det vil være langt større end noget andet anlæg, som er set her på Bornholm, og det vil i høj grad dominere landskabet fra Lobbæk til Aakirkeby og kunne ses fra Vestermarie, Almindingen og Klintebakken, sagde anlæggets nærmeste nabo, Ben Woodhams, til Tidende lørdag.

Et stort anlæg  

Borgermødet er en del af den tidlige fase i en proces på i hvert fald 8-12 måneder, hvor kommunen skal vurdere, om Bigadans anmodning om at udvide skal imødekommes.

Til stede på mødet er repræsentanter fra Bigadan og fra regionskommunen, herunder forperson for natur- miljø- og planudvalget Helle Munk Ravnborg samt direktør Lillian Rasch Madsen, der fungerer som ordstyrer.    

Bigadan får ordet, og de fortæller om deres visioner med anlægget, som bunder i det behov og potentiale for biogas, de på Bornholm. Og ifølge dem har flere lokale virksomheder vist interesse for at omlægge til netop biogas.   

– Det er en hurtig omstilling, og de fleste har en kedel eller ovn, der kører på gas, så investeringsmæssigt ser det fornuftigt ud for dem, lyder det, mens de tre repræsentanter går videre til at vise visualiseringer af det udvidede anlæg.

Og det frembringer flere suk – om det er af ærgrelse, forfærdelse, forargelse, begejstring eller noget helt andet er uvist, men det er i hvert fald noget, der fyldes hos folk.    

– Det er et stort anlæg, det er vi klar over, siger Georg Kofoed fra Bigadan og anerkender en af de store udfordringer med udvidelsen. Han tilføjer, der igennem Business Center Bornholm er taget kontakt til Arkitektskolen i Aarhus med henblik på at få nogle studerendes perspektiver og ideer til, hvordan man eventuelt kan tildække anlægget med noget bevoksning. 

Forberedte borgere

Og derfra er der et par oplæg om den videre proces, inden det er det tid til aftenens potentielt mest sprængfarlige punkt, nemlig spørgerunden, hvor hænderne blandt tilhørerne hurtigt ryger i vejret.

Mange har forberedt sig hjemmefra, og i stedet for at medbringe høtyve og fakler har de armeret sig med papirudskifter, statistikker og henvisninger til konventioner og FN’s klimaråd. Og med kun 30 minutter afsat til debatten, så er det meget heldigt, at oplægsholderne er foran tidsplanen.  

– Jeg har mange ting at sige, lægger Ben Woodhams ud og henviser til de 130 meter, der er fra hans grund til anlægget.

– Hvis det var en vindmølle, så skal man ifølge loven have afstand fire gange højden. De tynde skorstene er 35 meter, så hvis de var vindmøller, ville det være ulovligt at bygge dem så tæt på, siger han og tilføjer, at hvis man skal gro træer, der skal dække de 35 meter høje skorsten, vil det tage 58 år. 

–  Jeg havde lidt frygtet, at jeg ville være ham den skøre nabo, og så ville der dukke en masse landmænd op, som er glade for biogas, men det tror jeg nu ikke helt alligevel, siger han.

Hvor mange positivt stemte landmænd, der sidder i salen blandt de cirka 35 fremmødte, er ikke til at sige, men samtlige der rejser sig med spørgsmål og kommentarer, er kritiske eller skeptiske over for en eller flere dele af udvidelsen, og flere præsenterer sig som naboer.

– Vi er klar over, at det er noget, man ser og lægger mærke til. Og vi håber, I oplever, at vi er lidt ydmyge om det. Vi får svært ved at skjule det, men vi vil gerne lave det på en måde, hvor folk kan leve med det, siger driftsdirektør i Bigadan Torben Ravn og påpeger, at anlægget er stort, men ikke stort i forhold til andre anlæg, de har bygget i andre dele af Danmark.

– Men det er stort i forhold til den bornholmske natur, påpeger en kvinde i salen.   

Transporten bekymrer

Der følger flere kommentarer og spørgsmål fra andre i salen om alt fra hensynet til biodiversiteten, kapaciteten i det eksisterende anlæg og om omstillingen af landbruget og husdyrproduktion, og om det egentlig overhovedet giver mening at lave så stort et anlæg på Bornholm.

Og så er der snakken om trafik. For med et udvidet anlæg og en udvidet produktion af biogas, så følger der også mere tung trafik.

–  Det er rigtigt, der bliver flere transporter. Vi gør det op til, at det er knap 90 biler per dag, bekræfter Bigadan.

Og det vækker bekymring hos flere, både i forhold til støj, men også i forhold til sikkerheden og de skolebørn, der færdes på de smalle veje.  

En repræsentant fra kommunen tager ordet og forklarer, at Trafikstyrelsen har bedt kommunen lave et notat, der beskriver udvidelsens trafikale påvirkning.  

En mand, der præsenterer sig som Kurt, rejser sig.

– Jeg synes egentlig, biogas er fornuftigt. Men jeg undrer mig over, hvorfor man placerer anlægget på den side af vejen, hvor du er sikker på at ramme nogle naboer, siger han, og til det svarer Bigadan, at det altså var den eneste jord, der kunne købes. 

Det vækker nogle mistroiske lyde fra salen, men snakken falder til jorden. 

Debatten fortsætter og overkrider sluttidspunktet klokken 21, og en kvinde opsummerer et ønske til Bigadan: 

– Projektet er voldsomt dominerende i landskabet. Rytterknægten er 22 meter højt, og det bliver højere end det. Jeg hører Bigadan sige, de har en god økonomi i forretningen. Mit ønske er, om man kunne halvere bygningerne? Så vil det ikke være så dominerende.  

Ikke en æstetisk perle 

– Det er gået som forventet, siger Torben Ravn, driftsdirektør i Bigadan, efter mødet. 

– I respekt for dem der er her, vil vi lave og lagre vedvarende energi. Det ansvar vil vi gerne tage på os. Men det er fair, folk er bekymrede, for det er jo ikke en æstetisk perle, siger han.  

Den videre proces er i kommunens hænder, men Bigadan vil indgå i en dialog om at lave det, så det tager sig bedst ud for naboer og miljøet. 

Der er frist for høringssvar den 13. april, og Bilo Høegh Stigsen fra kommunen fortæller, at der er kommet omkring 10 svar allerede. Han kan ikke gå i detaljer, da de kun er blevet skimmet, men de handler om meget af det, der er blevet talt om på mødet: Trafik, arkitektur og biogas.

• Naboer frygter udvidelse: Det kommer til at stinke, larme og dominere landskabet