Vejen ud på arbejdsmarkedet er dog en del længere for udlændinge, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse.
Det kræver først fem år på danskuddannelserne og derefter videre undervisning i dansk og matematik på AVU eller FVU. Mange udlændinge klarer denne udfordring uden støtte, mens de samtidig arbejder ved siden af deres danskundervisning.
Centralisering kan underminere lokal indsats
Det blev for nyligt vedtaget af Bornholms Regionskommune, at Sprogcentret på Campus Bornholm fra det nye år ikke længere skal varetage danskundervisningen af udlændinge. Det blev i stedet AOF der har hovedsæde i Esbjerg, som vandt udbuddet, og som dermed overtager undervisningen af danskuddannelserne fra 1. januar 2026.
Den kommende centralisering af danskuddannelserne risikerer at underminere den lokale forankring, som er afgørende for en vellykket integration. Vi har brug for et sprogcenter, hvor underviserne kender øen, arbejdsmarkedet og de virksomheder, som vores kursister skal ud i. Når man fjerner den lokale forankring, så mister man den tætte kontakt til virkeligheden på Bornholm – og det er kursisterne, virksomhederne og hele øen, der betaler prisen.