Ikke rimeligt at bornholmerne skal betale regningen

Ikke rimeligt at bornholmerne skal betale regningen
Partiformanden lagde vejen forbi Naturbornholm mandag eftermiddag. Eget foto
POLITIK | 19. MAJ • 19:00
POLITIK | 19. MAJ • 19:00

Mandag var Pia Olsen Dyhr (SF) forbi Naturbornholm for at fortælle, at partiet vil gøre det muligt at indføre en turismeskat.

SF vil give Bornholm mulighed for at indføre en turismeskat, så turisterne er med til at betale den belastning, deres besøg medfører.

Det var budskabet, da folketingsmedlem og partiformand Pia Olsen Dyhr (SF) mandag besøgte Natur Bornholm sammen med Destination Bornholm for at lytte til turismebranchens bekymringer og overvejelser.

– Turismen er en grundsten i Bornholms økonomi og for mange af øens arbejdspladser – men det er ikke rimeligt, at bornholmerne alene skal betale regningen for de mange gæsters slid på den fælles natur og infrastruktur, siger Pia Olsen Dyhr.

I partiet mener de nemlig, at fordi den stigende turisme medfører en øget belastning af øens infrastruktur, natur og service, skal kommuner som Bornholm have mulighed for at indføre en lokal turismeskat – øremærket til netop at håndtere disse udfordringer.

Forslaget bakkes op af partiets lokale kandidat til kommunalvalget, Andreas Grosbøll:

– Turisme skal blive ved med at være en gevinst og ikke en byrde. Derfor er det også kun rimeligt, at vi som lokalsamfundet kan få en direkte indtægt på turisterne, som vi kan bruge på at beskytter og vedligeholde, det der gør øen værd at besøge, udtaler han.



Besøget var et samarbejde mellem SF og Destination Bornholm. Eget foto

 

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT