Borgermøde om energiøen: Trøst talte mulighederne op

Efter lang tids fokus på selve byggeriet af landanlægget rettede borgmesteren opmærksomheden på borgermødet torsdag opmærksomheden mod vækstpotentialet, som i bred forstand følger med energiøen.

De forestående forandringer af Bornholm interesserer bornholmerne.

Det kan man konkludere efter torsdagens borgermøde om energiøen, som trak 225 deltagere til Søndermarkshallen.

Oprindeligt var borgermødet planlagt til at foregå i Svanekehallen, men det blev flyttet til Rønne for at få mere plads. Og det var, baseret på fremmødet og de fyldte stolerækker i Søndermarkshallen, en god beslutning, konstaterede Jacob Trøst i sin velkomst.

Han lagde ud med at fremhæve den værdi, som en del i salen føler, er under pres på grund af energiøen.

– Jeg flyttede til Bornholm for tre år siden, og det gjorde jeg på grund af Bornholms smukke natur, fortæller den tidligere politimand, der blev valgt til borgmester i 2021.

Han forklarer, at han blev ramt af virkeligheden, da han satte sig i borgmesterstolen, mens han på skærmen bag sig viser kurver over aldersfordelingen blandt kommunens beboere sammenlignet med landsgennemsnittet.

– Vi har høje udgifter og er for få til at generere et skattegrundlag, siger han og vender blikket mod det tema, der har trukket folk til hallen.

– Jeg tror, at energiøen bliver den nye ressource. Det er en kæmpemulighed for Bornholm. Den chance skal vi gribe, hvis vi skal løfte Bornholm og vores evne til at klare os selv – og ikke modtage penge fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommune.

Borgermødet er af kommunen blevet iscenesat som borgmesterens borgermøde. Efter en stribe af borgermøder siden 2021, der har haft kæmpebyggeriet af en højspændingsstation på Sydbornholm som sit fokus, rummede torsdagens arrangement i Søndermarkshallen om energisatsningen flere dimensioner.

I Søndermarkshallen løftede kommunen sløret for en udstilling om det potentielle energieventyr. Udstillingen flyttes til efterfølgende til Naturbornholm, hvor den fremvises fra på lørdag og to uger frem. Foto: Jakob Nørmark

Erhvervssymbiose

Når borgmesteren taler om energiøens muligheder, handler det ikke blot om projektet Energiø Bornholm, altså det statsligt igangsatte projekt med vindmølleparker syd for Bornholm og et tilhørende landanlæg i Sose til omformning og transformation af strømmen.

– Det er mere bredt. Mødet i aften holdes netop for at fortælle om perspektiverne, siger Jacob Trøst til Tidende forud for mødet.

Energimulighederne dækker også over andre havvindmølleprojekter som kan føre lokale fordele med sig i form af overskudsvarme, der kan udnyttes i stor skala til at frembringe nye erhverv som gartnerier og dambrug, til drømme om forskningssamarbejder og skabelsen af uddannelsespladser og fremvæksten af en erhvervspark, som kan blive omdrejningspunkt for forhåbningerne om at skabe nye, lokale arbejdspladser.

Havnene i Nexø og Rønne kan bruges som servicehavne, i al den tid vindmøllerne skal lave strøm – eller som tankstation (bunkerhub) for skibene, der passerer forbi. I anlægsfasen af havvindmølleparker og landanlæg vil hundredvis af specialister færdes på Bornholm, og alt sammen vil skabe et behov for indkvartering og boligbyggeri, hvilket må forventes at sætte det lokale aktivitetshjul i omdrejninger.

– Vi skaber en erhvervssymbiose, fastslår Jacob Trøst.

Han fremhæver, at der er udsigt til, at energiselskaber og andre virksomheder, som kan nyde gavn af strøm eller varme vil investere så store summer, at det ikke kan undgå kaste noget af for Bornholm.

– Fællesnævneren er, at vi kan skabe en vækst gennem grøn omstilling. (…) Hvis vi lykkes med det her, vil Bornholm blive et udstillingsvindue for, hvad Bornholm kan – og vise, at grøn omstilling, erhvervsudvikling og naturgenopretning faktisk kan gå hånd i hånd, siger Jacob Trøst til slut i sin velkomst.

Hans vurdering af mulighederne deles af politiske kolleger.

– Energiøen er den største offentlige investering i Bornholm nogensinde, lød det begejstret fra Linda Kofoed Persson (DF), som blandt andet fremhævede vigtigheden af at holde dampen oppe under byggeriet af nye boliger og tænke ud af boksen, så der etableres permanente boliger frem for containerbyer til de tilrejsende arbejdere, når vindmøller og højspændingsanlæg skal opføres.