Kigger man på listen over navne, er det da også tydeligt, at der er mange forskellige musikgenrer at vælge imellem.
Igen et alsidigt program
Torsdag kan man for eksempel høre den danske popkomet Dopha med det borgerlige navn Sofie Daugaard Andersen, der i disse dage slår sine folder på Roskilde Festival. Senere lyder der sprøde toner fra R&B-sangere Burhan G og sidst på aftenen er det Barbi Girls mor og far, Aqua, der går på scenen. Fredag er det popmusik med Goss, der starter ballet, og senere tager rockbandet Jonah Blacksmith over. Den dansk-walisiske sangerinde Drew Sycamore, der i øvrigt også er at finde på Roskilde Festival, hvor hun i år åbnede Orange Scene, spiller fredag først på aftenen, hvor Martin, altså ham vi engang kendte som vinder af X-Factor, men som nu i flere år har haft kæmpe succes med bandet Saveus, går på scenen klokken 23.
Lørdag spiller Lis Sørensen allerede klokken 13, og lørdag aften bliver der virkelige knald på, når Simon Kvam med Hugorm går på scenen, umiddelbart inden D-A-D lige før midnat nok skal få hamret dansen godt i gang blandt publikum.
Og netop rockbandet D-A-D er et scoop for festivalen, mener Robin Hounisen.