Ellinor blev 101 år: Et langt og indholdsrigt liv

Ellinor Lund fra Pedersker fik god hjælp af hjemmeplejen og flere frivillige.

Karin Thaarup, Odense, skriver mindeord om Ellinor Lund fra Pedersker:

Vores kære mor, svigermor og mormor er stille sovet ind i sit hjem den 9. maj 2025 omgivet af min ældste søster Elsebeth og yngste søster Bente.

Min mor nåede lige af blive 101 år – en stor bedrift. Lars og jeg nåede at være sammen med hende på hendes sidste fødselsdag, og det er vi glade for. Vi fik taget en fin afsked med hende, og hun var bevidst om, at vi var der.

Mors liv har ikke altid været nemt, det har været arbejde på gårde, både ude og inde, fra den tidlige ungdom. Og så en børneflok på seks inden for 10 år. Lige kort efter 2. verdenskrig kom de første til, mine tvillingebrødre Svend-Erik og Hans-Henning. Og resten kom med korte intervaller – Elsebeth, Kirsten – og så med en lidt større pause kom jeg og hurtigt derefter Bente.

Jeg mindes gode dage i en stor søskendeflok, alle hjalp til, det var dog ikke altid lige sjovt. Vi kom på opvaskehold to og to, så det var heldigvis ikke hver aften, vi havde denne tjans.

Metodistkirken

Mor stoppede tidligt på arbejdsmarkedet grundet nedslidning, ligesom vores far også tidligt måtte stoppe med at arbejde.

Både mor og far havde en god tid sammen, efter vi alle var flyttet hjemmefra. De blev medlemmer af Pedersker Pensionistforening, og havde mange goder timer der. Efter fars død, fortsatte mor med at komme i foreningen, så meget som muligt, indtil det ikke længere var muligt for hende at transportere sig selv derned.

Mor og far var også på mange busture rundt i landet med vognmand Charles Johansen. Her fik mor og far nogle gode rejsevenner, som de holdt kontakt med i mange år.

Mor og far var også meget engageret i Metodistkirken, de var i min tidligste barndom pedeller på Bethania, kirken i Pedersker. Gennem kirken har de også med glæde været på Seniorhøjskole hver sommer, og mor fortsatte nogle år efter fars død med at tage af sted alene. Det betød meget for dem begge at være sammen med ligesindede.

Mor rejste også fortsat, både til Fyn og Sjælland efter fars død, for at besøge os søskende, både til fødselsdage og fejre julen. Det var dejligt for vores børn Lone og Pia, at mormor og morfar kom her og kunne følge dem i deres hverdag. Mor sagde altid, at det at snakke med Lone altid foregik på Lones værelse, mens det med Pia var bedst i kombination med en gåtur. Netop dette lagde mor vægt på at sige, den dag, vi tog afsked med hende hjemme i hendes stue.

Men også det stoppede med tiden, mor kunne ikke klare sådanne rejser mere, den sidste var for ni år siden til min sidste runde dag.

Mange skal takkes

Efterhånden begyndte det at knibe med de daglige gøremål. Første opgave hjemmehjælpen skulle hjælpe hende med, var rengøring og langsomt blev det mere og mere.

De sidste par år blev der brug for hjælp til rigtig mange ting, og fra påske blev der brug for intensiv pleje og omsorg til mor. Mor blev sengeliggende, og hjemmeplejegruppen fra Aakirkeby kom på en noget større opgave. Men I var der for mor, jeres omsorg og varme for hende var helt utrolig. Jeg oplevede i de dage, jeg var der, hvordan I i den grad tog sig af hende og gjorde alt for, at hun skulle have det så godt og trygt som muligt. I er guld værd – og tusind tak for alt det, I har gjort for vores mor igennem alle årene.

Da far døde, tog mor kontakt til Telefonstjernen, der ringede til mor hver eneste dag hele året rundt. Nogle korte snakke – eller nogle gange lidt længere – så I kunne fornemme mors tilstand. Det var en tryghed for hende selv med denne kontakt, men også for os børn, at der var kontakt med mor hver dag. Mor kunne have meget på hjertet, hun gerne ville fortælle, og også I er guld værd, en flok frivillige, der tager sig tid til at høre på vores ældre mennesker ved en simpel telefonopringning. Tak til alle jer i Telefonstjernen.

Fik en besøgsven

Og der har været naboer, der har holdt lidt øje med mor, især Ronald, der lige skulle kigge ind til mor og se, hvordan det stod til.

Mor fortalte engang, at du var kommet med et lille juletræ, hun skulle have i sin stue i december måned, og Bente måtte skynde sig i brugsen og købe den sidste juletræskæde. Jeg blev så glad for, at der var en, der kunne tænke på mor på denne måde. Tak for din omsorg for mor Ellinor.

Sidste år kort før mors 100-års fødselsdag fik hun en kørestol, men hvem skulle køre en tur med hende. Det var slut med at kunne færdes uden for med rollator. Jeg kontaktede Ældre Sagen på Bornholm, og inden en uge var der en venlig besøgsven, der var klar til at køre mor ud i foråret og sommeren. Mor fortalte, at de dage, hvor hun havde været ude og få vind i håret og kinderne, sov hun så godt om natten. Desværre har jeg ikke dit navn, men igen en dejlig frivillig, der gør en god gerning for andre medborgere, også stor tak til dig og Ældre Sagen, fordi I var så hurtige til at få det sat i værk.

Søndag var telefontid

Mine søskende på Bornholm – Svend-Erik og Bente – I har i den grad, og sammen med jeres familie, været der for vores mor.

Der er blevet taget hånd om mange praktiske opgaver, som mor ikke kunne klare selv. Og Bente, du har blandt andet i rigtig mange år, hver fredag, handlet ind sammen med og for vores mor. Og alle de mange andre opgaver, der er blevet løst. Tusind tusind tak for jeres omsorg og hjælp til mor.

Mor, jeg har ringet til dig hver eneste søndag formiddag, siden far døde. I starten blev det til lange samtaler, men de sidste par år blev de kortere og kortere. Du bad hjemmeplejen om at komme så tidligt, som muligt for at hjælpe dig med at få tøj på og gøre morgenmaden klar, fordi du ville gerne være færdig og sidde i din stol, så vi kunne snakke. Det efterkom de indtil flere gange.

Sidste snak med dig over telefonen var palmesøndag, det gik ikke så godt, du havde svært ved at holde telefonen. Vi snakkede igen om onsdagen – kun nogle få minutter – og det var så sidste telefonsamtale, vi havde. Det er meget mærkeligt ikke at have "telefontid" med dig, når det bliver søndag. Heldigvis fik vi snakket lidt sammen, da Lars og jeg var ved dig efter påske.

Mor, jeg og min familie vil savne dig utroligt meget, du vil være i vores tanker og vi vil mindes de mange gode stunder, vi har haft. Du fik fred efter et meget langt og indholdsrigt liv.

Æret være mor Ellinors minde.

Karin, Lars, Pia, Lone og Dimy, Odense