Ungdommen bærer Gasolin' hele vejen hjem

Teaterkoncerten på Campus Bornholm er absolut et besøg værd, når den opføres igen onsdag og torsdag aften.

Klokken nærmer sig 12.30 tirsdag, og i Campus Bornholms store sal myldrer det ind med elever fra øens 8. og 9. klasser.

Chefen for de gymnasiale ungdomsuddannelser, Klaus Kristiansen, studerer sceneriet.

Han ved godt, det ikke varer længe, før han får en del af dem under sine vinger.

Hvor mange kommer der til forestillingen?

– 400, svarer han.

Hvor mange er der plads til?

– 300, siger han med et grin.

– Nej, vi regner med cirka 320, når de betalende voksne kommer i aften, tilføjer han så.

Middagsforestillingen er en generalprøve, og tirsdag, onsdag og torsdag opføres denne teaterkoncert, som roterer om Gasolins musik, for et betalende publikum, som man hurtigt kan regne ud formentlig for en stor dels vedkommende vil bestå i familie til de optrædende og spillende elever. Billetter finder man på campusbornholm.dk.

Det bliver ved med at myldre ind, og da alle pladser på siddeskråningen her i amfiteatret er fulde, fortsætter det.

– Kom så piger, ned med taskerne, der kommer en hel klasse endnu, formaner en lærer – og flere får plads, nogle på gulvplan.

Så klapper publikum forsigtigt, men med stigende intensitet. Kom nu i gang!

I mørket har musikerne indfundet sig på scenen, rundt omkring aner man et ansigt oplyst nedefra af lamper på nodepapir. Så begynder musikken.

Som en gryende dag tager den fat og vokser organisk frem. Der én, der slår nogle saxofontriller, et piano klimprer, nogle blæsere bidrager, trommer vågner så småt til dåd, bækkener sitrer, en guitar, en trompet. I rummet svæver en drone, dens lys blinker, og den bidrager med et helt særligt perspektiv, for den ligner pludselig en rigtig flyvemaskine set på lang afstand.

Nogle unge mennesker skrider ind på scenen med tændte stearinlys, det er en intro, der giver sig god tid.

Så kommer det:

– Har du mistet det gyldne håb, som du fik i gave ved din barnedåb? Og går du tomgang i en lukket ring? Og er du blevet til ingenting?

Det er "Sirenesangen".

– Så kom og dans, natten lang, til tonerne af en sirenesang.

Først her i omkvædet kommer der for alvor tryk på rytmesektionen og struktur i musikken, men da andet vers går i gang vender og drejer musikken sig igen i de hvide lagner og skal lige vågne op til dåd.

Lettelsens suk

Man kan her i teaterkoncertens første sang drage et lettelsens suk, for det er tydeligt, at projektet ikke falder i den oplagte faldgrube, det ville være at byde på en gang karaokesang af den slags, som kun den, der synger, og de tre lige så beduggede venner har glæde af.

Det er ikke åndløs syng med-sang, holdet præsterer, men tableau på tableau med kunstneriske fortolkninger af Gasolin's udødelige klassikere.

En seng bliver trillet ind, og nu er vi i drømmeland med "Kloden drejer stille rundt":

– På kommoden ligger Soya og Karen Blixen. Månen skinner ind på din kind, synger den unge kvinde i sengen.

Figurer på gulvet vender og vrider sig og illustrerer drømmeuniverset, og hele sangen fremstår med en mere markant sitren af noget desperation og måske en angst, et mareridt, end Gasolin'-udgaven.

Da det bliver tid til "Kvinde min" illustreres den af en video projiceret op på en tavle, som har den finte, at det er to unge mænds amourøse forhold, vi bliver vidner til. Det er ungdommen, der sætter sig igennem med et forfriskende fordomsfrit blik på kærligheden. Tak for det.

Da videoen slutter, har de to elskende smurt hinandens nøgne kroppe ind i rød farve, og vi ser dem oppefra midt i den kridhvide sne. Defloreringen er åbenbar, og en række til lejligheden skrevne digte bliver deklameret af fem unge kvinder, som på skift går til mikrofonen og læser dem op med en passende insisteren.

– Der er en kæde rullet om mit hjerte og ud gennem svælget, den forbinder mig til dig ...

Faktisk til os, heroppe på rækkerne.

Holdet bag koncerten takker af. Foto: Torben Østergaard Møller

P4 i P1

Vi får også "Rabalderstræde" og med "Dagen før" – "tiden den er gået med raske vingeslag, det er lang tid siden den første dag" – står det klart, at vi oplever en ganske bred fortolkning af Gasolin'-sange, eftersom det da vist ikke er en sang af Gasolin', men er fra Kim Larsens soloalbum fra 1979, som blev kaldt "Personnummerpladen", fordi den opkaldt efter hans personnummer.

Men snart er vi tilbage hos Gasserne med et af de mere ukendte nummer, "Min tøs", i en herlig skramlet udgave, som nærmest bliver til fodslæbende New Orleans-jazz.

"Køb bananer" får vi også, i en fornøjeligt livfuld udgave med to sprælske, unge kvinder, der giver den gas som banansælgere, og "Langebro" og "Hva' gør vi nu, lille du?" – og endelig "Som et strejf af en dråbe", som var Gasolin's korteste sang, og som blev brugt som afslutning på DR's ungdomsradio P4 i P1 fra 1973-94.

Der var vi da i hvert fald én, som var lige ved at få en tåre i øjenkrogen ved tanken om Kim Larsens bortgang i 2018, og som tydeligt huskede, hvordan denne signaturmelodi for P4 i P1 i 70'erne sent søndag aften lukkede ikke kun programmet, men også weekenden endegyldigt ned. Nu ventede en mere barsk mandag morgen – og havde man egentlig fået løst de der matematikopgaver?

Det er en herlig teaterkoncert på Campus Bornholm, ingen tvivl om det. Blev der sunget en uren tone hist og her? Jada, men som en vis Blachman nok ville ha sagt, så blæs det en flot fanfare, det er langt mere vigtigt at få demonstreret viljen og inderligheden end at ramme det rene C hver gang.

Man kunne såmænd godt have lyst til lige at bryde ud i de Kim Larsen & Kjukkens "De smukke unge mennesker" som en hyldest til alle aktørerne og som en tak for det mod og det samvær, de udviser.

Og det er inklusive deres deltagende lærere, som om ikke andet må være ganske unge af sind.

 

Kultursats

Det er ambitionen hvert tredje år at inddrage alle ungdomsuddannelser på Campus Bornholm og lave en kæmpe musikalsk og kulturel oplevelse.

Det er tredje gang, det store projekt er iværksat, idet musicalen "Hair" i 2017 blev opført på det gamle gymnasium i Søborgstræde, mens en opsætning af Pink Floyds "The Wall" var godt undervejs tre år senere i 2020, nu på det nybyggede Campus Bornholm. Den strandede dog i coronakrisen og blev aldrig realiseret.