Avisens repræsentantskabsmøde holdes normalt i marts, men blev fremrykket til januar, fordi man skulle træffe vigtige beslutninger på baggrund af avisens pressede økonomi, oplyses det i en artikel i det nummer af avisen, som netop er udkommet.
Her blev det besluttet, at de foreninger, der bidrager til avisens økonomi, øger deres bidrag med 10 procent. Derudover sætter de to meningsråd, Klemensker-Rø og Nyker, deres bidrag yderligere i vejret for at sikre, at kirkebladene (som er integreret i Klyngeavisen) fortsat vil blive husstandsomdelt. Annoncepriserne bliver også sat op med 10 procent.
Hasle Nyt
Hasle Nyt så dagens lys i 2008, og de 1.800 eksemplarer uddeles i postnummer 3790 samt i Sorthat-Muleby.
Hasle og Omegns Byting udgiver bladet, som indeholder bidrag fra områdets foreninger, institutioner med videre. Hasle Idrætsforenings tidligere klubblad og kirkebladet er en del af bladet, ligesom Hasle-Egnens Lokalhistorie også leverer en del af indholdet.