Parallelt med sin professionelle karriere har han altid dyrket maleri og tegning som en personlig og kunstnerisk interesse. I dag er der blevet mere tid til arbejdet ved staffeliet og tegneblokken, hvor han leger med lys, farver og udtryk.
Langstrup er kendt for sin glæde ved farver, hvilket tydeligt afspejles i hans malerier. Han er også bredt anerkendt for sine mange illustrationer og sort-hvide tegninger. Motiverne spænder fra primært landskabsmalerier udført i akryl på lærred til abstrakte værker, blomster og malerier med kristen symbolik; blandt andet har han udført et alterbillede til Hasle Kapel. Kunstneren har i mange år haft bopæl i Hasle, men i dag bor han i Rønne.
Der afholdes fernisering torsdag den 18. december i Ølhuzed i Hasle - her vil der være levende musik ved Herluf Skjerning Larsen og Niels Erik Kofoed.
Udstillingen kan opleves i Ølhuzeds åbningstid til og med januar 2026 og er åben for alle interesserede.