På fredag kan man nemlig deltage i et særligt event, hvor der bliver spillet trance-musik i seks timer.
Idéen til den lidt atypiske fest fik Tobias Krähmer og resten af teamet bag Golden Island, da de deltog som VIP-gæster til en tysk DJ's private fødselsdagsfest på en natklub i Ahrensburg.
– 250 gæster deltog i festen, der blev spillet trancemusik hele natten, og nogle af de største nordtyske DJ's var samlet. Den oplevelse satte gang i visionen om at bringe den samme energi og stemning til Bornholm, fortæller arrangøren i en pressemeddelelse.
Målet er at skabe et rum, hvor publikum kan slippe hverdagen og fordybe sig i musikken, og gæsterne kan se frem til en musikalsk rejse gennem tre årtier, hvor alt det bedste trancemusik fra 90’erne og frem til i dag bliver spillet.