Små poder i Tejn får nyt monstrum

Små poder i Tejn får nyt monstrum
Det oppustelige legetøj er købt fra det jyskbaserede firma Gymnashop. Foto: Steen Komstedt
NOTITS | KULTUR | Søndag 28. april 2024 • 17:23
Af:
Marie Emilie Hofman
NOTITS | KULTUR | Søndag 28. april 2024 • 17:23

Tejns yngste borgere får nu nyt legetøj at boltre sig på.

Tejn IFs idrætshold for de mindste, Boldleg for Små Poder, kunne lørdag markere sæsonafslutning med lidt ekstra swung.

Her præsenterede man nemlig en nyerhvervelse i form af en oppustelig hoppe- og klatreborg for de mindste.

Nyerhvervelsen er med sin overdimensionerede størrelse slet og ret blevet døbt 'monstrummet' og giver nu fin anledning for de små størrelser til at boltre sig på.

– Det fylder rigtig meget i forhold til, hvad vi havde regnet med. Men det er super fedt, fortæller Steen Komstedt, der står bag holdet under Tejn IF.

Skal måske i havnen til sommer

Holdet henvender sig til børn i alderen 0-7 år, og har til formål at styrke børnenes motorik gennem fri leg med bolde og bløde redskaber.

Det har eksisteret i fire år og har på sit seneste hold oplevet en god tilslutning på 50 børn, fortæller Steen Komstedt.

Og selvom holdet nu altså først genoptages til efteråret, pønser man nu på at lave nogle aktiviteter over sommeren med den nye erhvervelse.

– Jeg kan endnu ikke løfte sløret for, hvad det bliver, men kan sige så meget, at den kan flyde på vand, så en ide kunne være at få den i Tejn Havn til sommer, siger Steen Komstedt.

Den nye hoppeborg er finansieret primært gennem puljen fra Wonderfestiwall, der hvert år donerer sit overskud til lokale kultur- og sportstilbud.

Følg debatten på facebook!

BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT