relationer, som måske kan give grobund for nye måder at tænke materialer på. Det er et socialt arrangement, hvor vi håber, at nye venskaber og ny inspiration opstår omkring selve måltidet, fortæller Viki Kert.
Der er netop optaget et nyt internationalt hold med glas- og keramikstuderende fra hele verden på Det Kongelige Akademi i Nexø.
– De glæder sig meget til at blive en del af det stærke bornholmske netværk, som de netop er landet i, oplyser Viki Kert.
Middagen foregår torsdag den 30. september, og er en del af de igangværende Bornholm Craft Weeks, som afvikles for første gang i år. Kunsthåndværker-festivalen varer fra den 11. september til 24. oktober med udstillinger, workshops, masterclasses, events og åbne værksteder rundt på øen.