– Jeg er glad for at have haft denne sæson sammen med Jens Christian Skaarup, hvor jeg har kunnet drage nytte af hans store viden om museet, siger Holger Fuglsang-Damgaard.
Han vil blive suppleret af frivillig arbejdskraft.
Brug for flere
– Det er også frivillige, der klarer tingene resten af året, og det er Holger Fuglsang-Damgaard også selv en del af som frivillig, siger Jens Christoffersson.
– Vi er meget taknemmelige for de frivillige, for uden dem går det simpelthen ikke at drive museet. Der er altid brug for flere frivillige til at lave småting, sidde i billetlugen og til at renovere forskellige ting derude. Vi skal fortsætte arbejdet med at forbedre udstillingen. Der er forskellige maleropgaver, oprydning og registrering. Der dukker hele tiden nye ting op, siger Jens Christoffersson.