Nyt regnbuehus er dukket op – men det er ikke som de andre

Man kan dårligt kalde det for et regnbuehus, for der er en væsentlig forskel på de pangfarvede huse og Thomas Damgaards seneste facadeprojekt på Snellemark i Rønne.

Man kan ikke lige se det, hvis man ikke lige ved det – men Thomas Damgaard har været på spil igen. Og denne gang på en opsigtsvækkende placering på Snellemark i Rønne. Her har han nemlig lejet sig ind for at åbne et galleri lige der, hvor byen kysser havnen.

– Jeg har holdt øje i de seneste år, fordi jeg godt kunne tænke mig at åbne noget. Da jeg så hørte ad omveje, at det her blev ledigt, fik jeg fat i nummeret på udlejeren og spurgte, om jeg måtte leje det, og så har jeg fået frie hænder, fortæller kunstneren, som derfor har brugt de seneste to måneder på at lægge gulvtæppe, male vægge og ikke mindst at give facaden en tur.

Udlejeren genkendte nemlig straks navnet på sin nye lejer som ophavsmanden til et par omdiskuterede værker i både Rønne og Aakirkeby.

– Han spurgte, om det ikke var mig med regnbuehusene, og det er det jo, så jeg spurgte, om jeg også måtte male facaden her, og så snakkede vi om, hvordan det kunne se ud. Der er jo en del trafik, siger han med et skævt smil.

Udover husene har Thomas Damgaard også udsmykket remisen med store lokomotiver og regnbuefarver på hegnet omkring skatebanen.

Thomas Damgaards seneste facadeprojekt er malet i subtile lyse pasteller, så man ikke nødvendigvis opdager det. Foto: Sarah Thun Kristensen

Diskret facademaleri

Hvor de to seneste huse malet i opsigtsvækkende pangfarver nemlig har fået folk til at standse bilen for at kigge og tage billeder, nogle har bakket tilbage og andre er gået ud for at tage et billede foran huset, så har det ikke været tanken med huset på Snellemark.

Her er der nemlig så meget trafik, at det ikke nytter noget, hvis folk pludselig glemmer, hvordan man kører bil, som han selv formulerer det.

Og faktisk måtte Tidendes udsendte da også blankt indrømme, at hun slet ikke havde spottet det diskrete facademaleri i blandt andet smørgule, lysegrå, blød lyserød og pastellilla nuancer, der pryder ejendommen.

– Det er faktisk meningen, at man ikke lige skal se det. Men så lige pludselig får man øje på det, og så kan man ikke ikke se det, forklarer Thomas Damgaard.

Han har fået sponsoreret maling til projektet fra flere lokale forhandlere af maling, og indtil videre har han brugt 40 timer på det grafiske design, som stadig mangler omkring otte timers arbejde, før det er færdigt. Og der er lagt masser af tanker i bygningens design.

– Jeg tænker, at det symboliserer et liv. Vi har jo alle sammen forhindringer og op- og nedture, og så skal vi finde en vej igennem det, forklarer han.

Om det er en labyrint eller på en anden måde en rød tråd, der fører henover bygningen og rundt om hjørnet, det vil kunstneren dog ikke rykke ud med. Han fortæller, at der er nogle hemmeligheder i maleriet, som det kun er ham, der kender. Det handler om, at man ikke skal fortabe sig og glemme at udvikle sig, hinter han.

– Denne her er jo en kontrast til de andre, jeg har malet på Bornholm, men det er, fordi det her ikke er en god placering til det kaos, der har været med de andre.

Søgte ro på Bornholm

Den 43-årige kunstner er født i Ballerup og har boet i København i størstedelen af sit liv. Han har rejst rundt i verden og været med til at dekorere over 100 facader verden over. Ofte som bestillingsarbejde, hvor man får udstukket et felt, man kan arbejde indenfor.

Det står i modsætning til facademuren på Snellemark, som faktisk dækker tre overflader, og hvor han selv har bestemt, at muren skulle males hele vejen rundt om hjørnet.

For omkring to år siden besluttede han at flytte væk fra København for i stedet at søge arbejdsro og fred i et værksted på Bornholm. Siden da har han kigget efter et lokale til at starte noget værksted, café, galleri eller noget i den dur, og det er altså nu blevet til Galleri Knowhere på Snellemark 1.

Her har han også i baggården malet murene hvide, og på det spritnye gulvtæppe inde i galleriet står mere end 20 spraydåser. Det er tanken, at de udstillende kunstnere får mulighed for at male muren i baggården, som en tilføjelse til de værker, der er udstillet i galleriet.

Når en ny kunstner rykker ind, bliver muren visket ren og den nye kunstner får lov til at dekorere.

– For mig startede det hele med graffiti, så det arbejder jeg også stadig med, fortæller han.

Urtepottelamper

I galleriet er der lige nu udstillet farverige grafiske værker på store lærreder, en form for plexiglas-kunst til væggene og midt i lokalet hævet op på en platform beklædt med det samme gulvtæppe som gulvet står tre lamper i smukke farver med store glødepærer.

Ved nærmere øjesyn ser lamperne ud til at være fremstillet af urtepotter, der står ovenpå hinanden på forskellige måder.

Det er svenske Henrik Hau, der udstiller sine værker i galleriet i den kommende måned, og alle værkerne kan købes. Det er dog ikke tanken, at de skal fjernes fra galleriet, før udstillingen er ovre, medmindre en ivrig krydsttogtturist gerne vil have det med på langfart.

– Jeg har jo rejst mange steder i verden og mødt så mange spændende mennesker, så da jeg fortalte, at jeg åbner et galleri, blev der lynhurtigt booket mange måneder ud i fremtiden, fortæller Thomas Damgaard.

Han vil gerne have plads til upcoming kunstnere, og så er det vigtigt, at udstillingerne adskiller sig fra hinanden, så man ikke er i tvivl, når der er skiftet ud i galleriet.

– Der bliver både plads til malerier, keramik, skulpturer og der er også en, der gerne vil lave noget installationskunst med røg, så jeg prøver at plukke et godt match, så der er noget at gå efter, forklarer han.

Alle kunstnerne er nogen han har mødt på sin vej, og det er vigtigt for ham, at det også er interessante mennesker, der står bag udstillingerne, så både turister og bornholmere finder det interessant.

Det er planen, at galleriet skal være åbent hele året rundt – dog er der ikke nogle specifikke åbningstider endnu.