Naturens mærkelige svampe

I november er svampesæsonen et overstået kapitel, selv om der stadig kan findes de fine velsmagende østershatte. Men overalt i naturen kan der hele vinteren stadig være svampe, de vokser bare på træerne eller nedfaldne visne grene. Mange af dem er kendte, selv om de ikke ligner svampe, andre ser mærkelige ud, men hører til den meget store svampeorden.

Nogle svampe er snyltere, der giver og modtager stoffer til træerne, andre nedbryder organisk materiale med deres enzymer. Kendte eksempler er vaskepulver, tandpasta og madvarer. Medicinal industrien bruger svampenes enzymer til udvikling af penicillin, gærsvampe bruges til bagning af brød. Eller øl, alkohol, pølser og skimmelsvampe bruges til Roquefort ost og andre.

Tøndersvampen blev engang kaldt for fyrsvamp.

Fra fyrsvampe til svovlstikker.

Tøndersvampen, der vokser på ældre bøge- og birketræer har store grå hovformede trælignende frugtlegemer. Den producer millioner af hvide sporer, men er også en rådsvamp, der angriber og dræber værten.

I ældre dage kaldte man den fyrsvamp. For den har siden oldtiden været brugt til antænding af ild. Navnet tøndersvamp kommer af det tyske ”zunder”, der betyder noget at tænde med, og netop dens korkagtige indhold kunne opfange og vedligeholde ulmende gløder. I stenalderen brugte man svampen, når man slog ild med en flintesten og svovlkis.

Gennem jernalderen blev flintestenen afløst af jern og stål, men brugte stadig fyrsvampen til ilden. Det fortsatte indtil slutningen af 1800, samtidig var svovlstikkerne opfundet. Dengang skrev H. C. Andersen historien om Fyrtøjet og pigen med svovlstikkerne. Der senere blev kaldt tændstikker.

Ahorn stråleplet er sorte svampe på blade af ahorn.

Ahorn stråleplet

Hele efteråret har blade af ahorn haft sorte pletter. Det skyldes svampen ahorn stråleplet, der lever i en symbiose med træets rødder. Svampen får og giver tilbage. Gennem sommeren ”vandrer” svampen op gennem stammen og ender på bladene. Her viser svampen sig som små runde sorte pletter. Om efteråret falder bladet ned på jorden og svampen kan genforenes med rødderne og kredsløbet fortsætte.

Gule og orange bævresvampe ses hele vinteren.

Judasøre

På gamle hylde træer langs kysterne findes små geleagtige lyserøde svampe, der ligner ører. De hedder Judas øre efter legenden om Judas, der efter sin forrådnelse af Jesus hængte sig i en hyld – og de små ører er hans, hvis historien er sand. Svampen kan ikke spise, selv om en kinesisk slægtning regnes for en stor delikatesse.

På visne grene vokser gule bævresvampe, og på jorden ses orange og korallignende køllesvampe. På gamle træstubbe af alle træer vokser den dekorative randbæltet hovsvamp, der bruges til juledekorationer. Når frosten kommer, viser der sig et hvidt skæg på visne grene. Det kaldes for ”nisseskæg”, men er ingen svamp. Det mærkelige fænomen skyldes vandet inde i grenen, når det fryser, vil vandet som små iskrystaller presse sig ud.

Mange birketræer har grene med skadereder, det er svampen kaldt heksekoste.

Heksekoste

Mange birketræer kan have sammenfiltrede små grene, der ligner store skadereder. De kaldes heksekoste, da man i gamle dage hængte dem ved gårdens porte for at advare hekse. Årsagen er effekten af en speciel svamp inde i træet.

Afsmittende topsvamp indeholder sort farvestof, som man engang brugte som blæk.

Afsmittende top svamp

Nogle steder kan man på væltede egestammer i skoven se svampe, der ligner sorte knapper. De hedder afsmittende topsvamp og udskiller en sort farve, man engang brugte som blæk. På ældre fældede træer optræder en svamp, der ligner krudtslam. Den kan næsten ikke kaldes andet end krudtsvamp.

Svampe på grankogler i bisonskoven

I efteråret var vi mange gange inde i Almindingen for at kigge efter bisonokser. Det er altid spændende, og nogle gange lykkedes det, andre gange ikke, heldigvis. Dyrene lever vildt. Da vi gik tværs gennem skoven, så vi på jorden mange grankogler, der var indviklede i spind af edderkopper. Men de viste sig at være skimmelsvampe, da de store bisonokser havde tisset på alle koglerne.

Troldsmør kan ligne en tabt smørklat, men er et svampedyr, altså begge dele.

En mærkelig historie om troldsmør

Nogle steder kan der i fugtigt vejr ses noget, der ligner en smørklat på skovbunden. Det kaldes troldsmør, engang troede det var skovens trolde, der havde tabt noget smør. Det ligner en svamp, men er et dyr, et såkaldt svampedyr med en helt speciel historie. Amøben kan skifte farve, opløse sig selv og forsvinde og komme frem et helt andet sted. Den kan endda lugte sig frem.

Fra nogle forsøg har man udlagt noget den kan lide. Hvorefter den lugter sig frem. Da man flyttede foderet til et andet sted, skifter amøben retning til det nye sted.

Naturen kan være mærkelig.

Krudtsvampen ligner effekten af krudtslam.

”Nisseskæg” ligner svampe, men er frosne iskrystaller fra vandet i træerne.