Musikhuzet vågnede i natten og lod lyset brænde

Musikhuzet vågnede i natten og lod lyset brænde
Klassikerne fra 80'erne en kærlig behandling lørdag aften. Foto: Musikhuzet / Jesper Møller
KULTUR | Søndag 26. november 2023 • 09:00
KULTUR | Søndag 26. november 2023 • 09:00

Der var noget for enhver smag i Musikhuzet og Rasch Pakhuz fredag og lørdag, hvor der blandt andet var et godt gensyn med 80'ernes største hits.

Der har været gang i Musikhuzet og Rasch Pakhuz i løbet af weekenden.

Fredag havde Rasch Pakhuz besøg af sangeren Louis Jarto, der leverede en "uforglemmelig" koncertoplevelse, beretter Annika Agerskov Pedersen fra foreningen Tunes of Tomorrow i en pressemeddelelse.

"Louis Jarto lever virkelig op til sit motto, "Random Koncerter indtil vi spiller på orange scene," og hans unikke tilgang til musik skinner igennem i hver tone. Hans evne til at skabe musikalsk magi uden et fastlagt script er bemærkelsesværdig. Fra random koncerter fra Nordpolen til Sahara, og nu til Bornholm, bringer han en musikoplevelse med sig," lyder det i meddelelsen til pressen.

Inden Louis Jarto gik på scenen, blev publikum varmet op af den lokale kunstner Raa, hvor energien i lokalet var elektrisk, og publikum sang flittigt med, beretter Annika Agerskov Pedersen.

Louis Jarto fik fyret godt op under publikum fredag. Foto: Benjamin Tengberg

80'erne vækket til live

Lørdag var det så Musikhuzets tur til at byde velkommen til et på papiret måske lidt ældre publikum end fredag.

Med overskriften "Back to the 80's" var det nemlig hits som ”Lad lyset brænde”, ”Vågner i natten”, ”Den jeg elsker”, ”Video Video” og naturligvis "Kom tilbage nu", der gav det ældre publikum mulighed for at genopleve den gode tid, mens det for de yngre måske blev lidt nemmere at forstå, hvorfor 80’erne kaldes den musikalske guldalder.

"Back to the 80’s spiller ikke kun disco eller pop, men også rock, som når langt ud over scenekanten. Med andre ord – et meget varieret repertoire, fremført af super-rutinerede musikere, og med en frontfigur, som hører til i toppen af de ”danske divaer”.

"Bornholmske Charlotte Vigel står fast i fronten og dirigerer tropperne. Det har hun gjort i 18 år, og med sig har hun nogle af Danmarks mest erfarne og dygtige musikere, som alle giver sig 100% for at give publikum en oplevelse de sent glemmer. Disse kunstnere er bare SÅ 80'er agtige," lyder det i omtalen fra Torben Severinsen fra Musikhuzet.

Efter koncerten fortsatte festen i Rasch Pakhuz, hvor DJ Michael Julin "vendte plader".

 

Foto: Musikhuzet / Jesper Møller

 

Foto: Musikhuzet / Jesper Møller

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT