Marianne har hæklet Margrethe

Marianne har hæklet Margrethe
Marianne Linds dronning Margrethe-dukke, som udstilles på Kongernes Jelling sammen med cirka 150 andre hæklede Margrethe-dukker. Udstillingen åbner lørdag den 10. september. Foto: Marianne Lind
NOTITS | KULTUR | Fredag 9. september 2022 • 15:22
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | KULTUR | Fredag 9. september 2022 • 15:22

Marianne Lind fra Hasle er kvinden bag en af de hæklede dukker af dronning Margrethe, som vises på en særudstilling på museet og besøgscentret Kongernes Jelling.

Marianne Lind var en af de mange, der tog imod udfordringen, da Kongernes Jelling igangsatte projektet "Danmark hækler Margrethe" som en hyldest til dronning Margrethe i anledning af hendes 50 års regentjubilæum.

Kongernes Jelling fortæller på sin hjemmeside, at tilslutningen til opgaven om at hækle en cirka 10 centimeter høj Margrethe-dukke har været overvældende.

Marianne Lind har håndarbejde som sin store interesse og har i Hasle etableret en håndarbejdscafé med stor tilslutning. Marianne Lind har tidligere begået "roayalt håndarbejde", idet hun i 2017 overrakte dronning Margrethe en strikket blomsterbuket, da majestæten besøgte Hasle.

FÅ ABONNEMENT