Logen der kan holde tand for tunge: En hemmelighed er en hemmelighed

Logen der kan holde tand for tunge: En hemmelighed er en hemmelighed
Fotos: Jacob Jepsen
DELUXE | ABONNENT | 19. FEB 2022 • 05:30

Odd Fellow Logen har siden 1916 ligget lige midt i Rønne, hvor medlemmerne i mændenes afdeling mødes fast hver torsdag. Det hele foregår under overskriften "venskab, kærlighed og sandhed" – men hvad er den fulde sandhed om medlemmernes ageren inden for logens omfattende ritualer, hierarki og regelsæt, og er det noget, der inkluderer, at de ifører sig kutter?


Nogle historier kan angribes forfra og bagfra, fra oven og ned, fra venstre mod højre, med smiger og slesk tale og alverdens retoriske smøremidler, men helt ind i de hemmeligste rum – hjertekulens blodrøde kammer – når vi næppe.

Overmester Morten Munk i Odd Fellow Logen på Bornholm er skam venligt imødekommende, da han over telefonen bliver præsenteret for et forslag om, at han skal byde Tidende på en rundvisning i logens lokaler i Krystalgade i Rønne og fortælle om, hvad den står for. Dén er han med på.

Men allerede 54 sekunder inde i samtalen slår han dog fast:

– Det lyder fornuftigt, men vi kan ikke komme ind på så mange af vores ritualer.

Hvortil der kun er at sige, at han selv styrer, hvad han vil sige, og i sagens natur ved kun han, hvad han ikke ønsker at fortælle. Kender man ikke det fulde billede, ved man næppe, hvad der mangler.

– Der er jo ikke så meget, der er hemmeligt, men ritualmesser og nogle andre ting er, hvad vi godt kan kalde hemmelige. Det skyldes, at det ellers ikke virker så interessant at komme med i logen, forklarer overmesteren.

Selv om vi ikke kan få enhver detalje præsenteret fra logens inderste lønkammer, kan man vel trods alt blive klogere på, hvad den står for, og nogle dage senere byder Morten Munk ude i virkelighedens 3D-version velkommen i Krystalgade, hvor logen holder til. Vi træder ind gennem den store trædør ude fra gaden, hvorover der står "Burgundia, 1916 anno 1933" og passerer under lysekronen i den lille hall – "hov, vi skal da tænde lyset", siger overmesteren, og aktiverer det straks, så krystallerne glimter lystigt – hvorfra der er en trappe op til førstesalen.

Vi fortsætter videre ind i, hvad der viser sig at være et større selskabslokale, hvor han lige spritter hænderne fra en dunk på et af de oprejste små, runde borde, som står inden for døren.

– Vi bruger meget sprit her, siger han, men direkte adspurgt forklarer han, at nej, her taler han ikke om sprit til indvortes brug, selv om det også finder sted, at der bliver serveret alkohol.

Dernæst siger han noget, som trods alt kan minde om et lille ritual, man kan afsløre:

– Lad os aftale, hvad vi gør. Vi kan tale om alt, men hvad der handler om ritualer, kommer vi ikke ind på.

Den bemærkning begynder så småt at virke rituel...

Men den serveres skam på en så venlig og bagvendt imødekommende måde, at den næsten ikke opfattes som en afvisning.

Alt, du ikke må se, er væk

Tidendes fotograf spørger om han må tage billeder af alt, og svaret lyder:

– Ja. Alt, du ikke må se, er væk.

Her i lokalet står en række borde og tilhørende spisestuestole fordelt, og på nogle af bordene er der dækket op med tallerkener, bestik, kaffekopper, glas og snapseglas – der var den igen, spritten – og i en ende af lokalet står et langbord med let polstrede stole, hvoraf den ene har højere ryg, og ganske rigtigt, det er overmesterens.

Morten Munk forklarer, at ved lidt mere højtidelige lejligheder sidder han der, og i den anledning vil han have andre betroede medlemmer ved sin side, mens de menige medlemmer bliver anbragt i en hestesko.

– Ligesom hvis man holder fest andre steder, forklarer han.

Over bordene hænger ni blålilla PH-lamper, her står et Roland piano, her er karakteristiske platter med blå glasurbilleder på væggene og dertil en håndfuld malerier. Under et af dem står på et lille messingskilt: "Reise der Brüderlichkeit 1965, Nordalbingia Loge, Neumünster".

Et andet maleri er af Th. Skovgaard, det er et parti fra Rønne, og man genkender Sct. Nicolai Kirke.

Sen aftensmad

Her er dækket op til cirka 35 medlemmer, der denne torsdag aften som vanligt vil møde op til den ugentlige aften i logen. Logen har ligesom resten af verden været coronaramt, og normalt ville der snarere dukke 50 medlemmer op ved 19-tiden, så de er klar klokken 19.30, når det er alvor, og mødet rituelt går i gang med aftenens program, som blandt andet kan indeholde gradarbejde og eventuelt indvielse.

Ofte bliver klokken hen ad 21, inden man går til bords. "Sen aftenmad", konstaterer overmesteren og oplyser, at den kan stå på både smørrebrød og varme retter, og dertil kan der serveres både vin og øl, og – som opdækningen i dag fortæller – måske en snaps.

– Der er frit valg, siger overmesteren og tilføjer:

– Og så er der livlig snak, men stadigvæk under ledelse.

Sidstnævnte står undermesteren for, oplyser han.

I en væg til venstre i lokalet, når man træder ind, kan skodderne til en bar slås til side, så der er servering fra køkkenregionerne, som vi også lige runder. Her er en stor ovn og gammeldags gasblus, og her tilberedes maden til de ugentlige møder, hvilket medlemmerne ikke står for. Tydeligvis ikke, for kun mænd kan jo blive medlemmer, og om maden forklarer overmesteren:

– Det har vi nogle damer til at ordne.

Fra selskabslokalet går vi videre ind i bygningen til det, der hedder forværelset, hvor medlemmerne samles, inden de "bliver ført ind i logesalen".

Her i forværelset hænger en masse portrætter på væggene. Det er eksmestre, men her er dog også et større skilleri af dronningen og prinsgemalen. På et stort skab står en træfigur af en fugl, som umiddelbart sender tankerne til Humphrey Bogart og filmen "Ridderfalken", men overmesteren erkender, at han ikke lige kan redegøre for historien bag figuren af fuglen.

Men skabet, hvad rummer det?

– Regalier, som vi tager på, inden vi fortsætter ind i logesalen, siger overmesteren.

Og nej, han åbner det ikke, skabet.

 

Odd Fellow Logen

Overmesteren foran døren til logen. Foto: Jacob Jepsen

 

På logens hjemmeside forklares følgende om dens værdigrundlag:

"At udbrede venskabets, kærlighedens og sandhedens grundprincipper mellem menneskene, at styrke dem i kærlighed til Gud og deres næste og lære dem, at ord ikke er nok, men at disse lærdomme må omsættes i handling, for at hver enkelt efter sin evne derved kan bidrage til menneskenes forbedring og fuldkommengørelse".

• Hvilket uddybes blandt andet således:

Ordenen tilstræber – gennem sin lære – at hjælpe sine medlemmer gennem livet og give dem en livsholdning, som de hver især kan tage med sig ud i dagligdagen.

Ordenens hovedmål har både et etisk og et humanitært sigte. Et etisk rettet mod den enkelte, og et humanitært rettet mod det lokale, nationale og internationale – uden for Ordenen.

Ordenens stiftere anså den etiske livsholdning for en væsentlig del af ordenslæren. En livsholdning, der sætter dens medlemmer i stand til ikke kun at stile efter en materiel tilværelse, men også at stræbe efter en etisk livsholdning.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt for et ordensmedlem at betragte Ordenens etik som noget teoretisk. Det er vigtigt, at man – ved at efterleve Ordenens etik – også tilegner sig en livsholdning, der præger ens daglige færden. En Odd Fellow BØR kendes på væremåde og gerninger.

Odd Fellow Ordenen bygger sit virke på medmenneskelighed og næstekærlighed ud fra dens lære om venskab, kærlighed og sandhed.

Verden har forandret sig. Og vi må sande, at ovennævnte principper stadig står som grundlaget for det samfund, vi må være med til at bygge op. Vi længes alle efter, at næstekærlighedens lov må ske fyldest. Det har været - og er stadig - Odd Fellow Ordenens inderste mål at opfylde denne lov.

"Den tjener sig selv bedst, som tjener andre!".

 

 

De tre ringe

Ude fra Krystalgade er det ikke umiddelbart til at se, hvad Odd Fellow Logen kan byde på af lokaler, og man ænser slet ikke, at her er plads til så imposant en sal som den logesal, vi nu træder ind i. Her hersker en vis patineret højtidelighed, og salen er bygget af logen til logen, som har eksisteret siden 1916.

Den har været aktiv i alle årene undtagen under 2. Verdenskrig. Igen bemærker man en stol ved endevæggen, som tydeligvis er overmesterens, den er mere markant og et større udstyrsstykke end de øvrige. I den stik modsatte ende af lokalet sidder så undermesteren, midt på langsiderne er der også specielle stole, på den en ene en stol til kapellanen – "som undervejs i aftenen vil komme med et indlæg" – og det samme gælder i hjørnerne, hvoraf det ene er indrettet til skatmesteren.

Hvilken skat?

– Han står for det overordnede regnskab, siger overmesteren.

Her er foran overmesterens stol pladser til inspektøren og ceremonimesteren, og lige inden for døren til logesalen står en stol til "den indre vagt", mens de menige medlemmer er fordelt på stole ude langs væggene.

Endevæggen over overmesterens stol er prydet af tre ringe, som man pludselig også bemærker andre steder. Et blåt tæppe oven på gulvets store røde tæppe er ligeledes prydet af de tre ringe, og tilbage i selskabslokalet pryder de faktisk også alle spisestolene.

De tre ringe repræsenterer venskab, kærlighed og sandhed.

Kodebegreber i logen.

– Det er fanme et flot rum, siger fotografen, mens han stadig svinger kameraet i logesalen.

Vi har været igennem stueetagen nu, så det er tid til at stille spørgsmålet:

Har vi set det hele, her er ingen hemmelige rum?

– Nej, lyder svaret fra overmesteren.

Naturligvis med tilføjelsen:

– Det måtte jeg heller ikke fortælle, hvis der var.

Over endevæggen ved indgangsdøren til logesalen kan man se, at her ligesom i en kirke er kig op til en åbning i væggen, hvor organisten har sit plateau.

– Han sidder deroppe, siger overmesteren.

– Vi synger meget, det er en del af det. Det er flot at høre sådan et mandskor.

Fotografen får øje på et maleri af et øje på den ene langvæg.

– Det er det altseende øje, siger overmesteren.

– Lige meget, hvor du står i lokalet, kigger det på dig. Men det synes jeg ikke, du skal tage et billede af. Med mindre, du allerede har gjort det ...

Tilbage i selskabslokalet byder overmesteren på en kop kaffe. Han fortæller, at han blev indviet i logen den 20. marts 2014, efter at en bekendt spurgte, om det var noget for ham. Det er helt generelt vejen ind i logen, at man foreslås af en forslagsstiller eller en proponent, selv om man da også kan sende en mail til logen med en forespørgsel, hvis man er interesseret.

– Det ville jeg da gerne overveje, siger overmesteren om invitationen fra logen.

– Jeg tænkte, at man jo altid kan melde sig ud igen, men det har altså bidt sig fast.

Fra 2014 og til 2022, hvor du står i spidsen af logen, det lyder som en kometkarriere?

– Ja, det er nok lidt hurtigt at komme gennem systemet. Men jeg blev først spurgt, om jeg ville være sekretær, hvilket man vælges til, og er man først det, forventes det også, at man går hele vejen op gennem de forskellige grader og ender som først undermester og så overmester. Hvert embede undervejs varer i to år, siger han.

Den kvindelige udgave af Odd Fellow Logen her i Rønne hedder Klippen, og den holder medlemsmøder hver 14. dag. I Nexø ligger i øvrigt også en selvstændig loge.

Et godt menneske

Du er forblevet i logen og sidder nu på toppen, der må have været noget, der tiltalte dig?

– Ja, man får en masse ud af det, siger overmesteren.

– Kommer til at kende en masse mennesker, som man ellers ikke ville have kendt. Ordenens grundprincipper er venskab, kærlighed og sandhed, og jeg har jo i 42 år været ambulanceredder, så det med at hjælpe mennesker siger mit et eller andet. Ordenen her har også både et etisk og humanitært sigte. Vi giver for eksempel donationer to gange om året, gerne lokalt. Blandt andre har Værestedet, Hjerteforeningen, de demente og andre fået 5.000 kroner eller 10.000, eller hvad det nu kan være.

– Hvad det etiske sigte angår, så arbejder man – og det var noget, der overraskede mig – også med sig selv. For at hjælpe andre, skal man hjælpe sig selv først. Ellers kan du ikke hjælpe andre.

Man skal også i øjenhøjde med den, man gerne vil hjælpe, som Kierkegaard siger?

– Lige præcis. Det citat står også på vores hjemmeside. Og man skal arbejde på at blive – ikke at man kan blive det – et godt menneske. Man prøver på det. Og det med at arbejde med sig selv og at hjælpe andre, synes jeg har været et fantastisk forløb at gennemgå.

 

 

Kierkegaard

På logens hjemmeside fremhæves dette citat af Søren Kierkegaard:

"At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Den der ikke kan det, han er selv i en indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden".

 

 

Bliver man mere reflekterende af at være i Odd Fellow Logen?

– Ja, fuldstændig. I vores forretningsorden er det også beskrevet, hvordan man skal begå sig ...

Det pusler ude i køkkenet, og en kvinde stikker hovedet ind i selskabslokalet.

– Goddag, siger overmesteren.

Hun spørger, hvor mange, der kommer i aften.

– Cirka 33-34, siger han.

– Det er mange i dag i forhold til al den sygdom, vi har haft.

– Ja, det er forfærdeligt med al den corona, siger hun.

Morten Munk:

– Det er heldigvis et mildt forløb denne gang.

Selv har han både haft delta-varianten i begyndelsen af pandemien og for nylig den mildere omikron-variant.

Overmesteren tror på, at logen er inde i en rivende udvikling. Han synes, han kan registrere en større interesse, og at ikke mindst flere yngre har interesse i at være med.

– Vi får ikke kun nye ældre brøde, men også mange yngre brødre, siger han og mener, at det kan være med til at generere flere medlemmer, fordi de yngre medlemmer i 30'erne og 40'erne traditionelt set har en større bekendtskabskreds qua deres alder.

– Vi har gerne en-to indvielser i både forårs- og efterårsterminen, og sådan har det ikke altid været, siger han.

For tiden har logen 103 medlemmer.

– Vi er en rimeligt stor loge.

Værdigrundlaget

Han vil ikke høre tale om, at det er "eksklusivt" at være medlem af logen.

– Sådan er vores værdigrundlag ikke, siger han.

 

Vi dækker medlemsmæssigt
alle samfundsforhold, lige fra
direktører og til slagterimedarbejdere
og som mig selv, som er falckredder

 

– Og vi dækker medlemsmæssigt alle samfundsforhold, lige fra direktører og til slagterimedarbejdere og som mig selv, som er falckredder. Vi har alle samfundslag, og jeg mener bestemt ikke, det er finere at være medlem af Odd Fellow Logen end at være med i en idrætsforening. Men du går ind i et fællesskab, hvor du kan arbejde med dig selv og være noget for andre. Og det tror jeg har stor værdi for de brødre, der er her.

Hvordan beslutter man at foreslå et medlem?

– Du ser på de menneskelige egenskaber, ikke på social status. Har han værdimæssig indsigt og empati, og er han overordnet set et godt menneske, så er det godt. Og man skal også kunne være social, hvilket ikke forhindrer, at man i sig selv er en ener. Men vi har mange regler, man også skal indordne sig, og når vi går ind i logesalen, lukker vi resten af verden ude. Der er ingen mobiltelefoner, det er nu og her, og du får faktisk på den måde en slags friaften. Et afbræk fra dagligdagen, og det sætter rigtig mange medlemmer pris på.

Hvad med at ekskludere medlemmer?

– Det er sjældent, jeg har ikke oplevet det.

Hvad kunne være eksklusionsgrundlag?

– At folk bliver dømt i retten, for eksempel. Ikke at vi som udgangspunkt forlanger en ren straffeattest.

I skriver på jeres hjemmeside, at man skal tro på "et højeste væsen som verdens skaber og opretholder". Skal man være kristen for at blive medlem?

– Nej. Klart nej. Du skal bare tro på et højere væsen. Hvad det så skal være er op til dig selv, det blander vi os ikke i. Men de fleste er jo medlem af folkekirken, og så giver det sig selv.

Man kunne også være muslim?

– Ja, så er det dét.

Hvad nu, hvis man er darwinist og siger, jeg tror ikke på noget højere væsen?

– Så bliver det svært. Du skal kunne tro på noget for at blive medlem her. Tro på ordenens principper, at du går ind i et etisk fællesskab med venskab, kærlighed, sandhed og at hjælpe andre. Det er du nødt til at tro på, for ellers virker det ikke.

Men kan man ikke tro på de fine principper, uden at tro, der findes en gud?

– Så tror du også på noget. Men den er lidt svær, for hvad er et højeste væsen?

Spørger I ind til det?

– Ja, vi spørger folk, tror du på noget? Og folk må selv om, hvad de tror på, og hvem de ophøjer til et højeste væsen.

Mødet med hustruen

Er en mand blevet indstillet til optagelse, vil et par brødre møde op hos ham og tage en snak med ham – og også med hans hustru.

– Hun skal jo være med på, at han kan forlade sit hjem hver torsdag, forklarer overmesteren.

– Og så ser de på, om han har de rette menneskelige egenskaber.

Har han det, kan det ende i en indvielsesceremoni.

Og så er vi der igen:

– Vi har mange ceremonielle ting, også under almindelige møder, og hvis jeg udbredte over for dig, hvilke ritualer vi har, så ville det ikke være så interessant for dem, der skal indvies, siger overmesteren.

– Noget ville gå tabt. De, der bliver indviet, skal have en speciel oplevelse, og det skal dem, der stiger i graderne, også. Der er stadig lidt mystik, ikke meget hemmeligt. Men vores ceremonielle ting er faktisk hemmelige.

Er det også for at styrke sammenholdet?

– Det gør det jo. Og når man stiger i graderne, lærer man noget hele tiden.

Jeg læste et sted, at en fra logen omtalte det som "et motionscenter for sjælen", er du enig?

– Ja, for du arbejder med dig selv.

I taler om at udbrede venskabets, kærlighedens og sandhedens grundprincipper mellem menneskene – hjælper I ikke også hinanden rent forretningsmæssigt?

– Man går ikke ind i ordenen her for at indgå forretninger, det handler det slet ikke om. Man skal ikke melde sig ind for økonomisk vindings skyld.

Logen er opdelt i køn – er det ikke helt ude af trit med tidsånden?

– Det ligger helt tilbage fra gammel tid. Så det er måske ude af trit med tidsånden, men det er det alligevel ikke, for vi har også søsterlogen Klippen. Det er ligesom, at der findes herrehåndbold og damehåndbold og herrefodbold og damefodbold.

Har Klippen samme ritualer som jer?

– Jeg aner det ikke! De ved jo heller ikke, hvad vi laver, men de arbejder ud fra de samme principper om venskab, kærlighed og sandhed og hjælp dig selv for at hjælpe andre. Og et af vores principper er jo også: Vær mod andre, som du gerne vil have, at andre er mod dig.

Biblens gyldne regel?

– Ja, det er også en gylden regel hernede. Den er meget vigtig i vores virke.

Er der mange ægtepar, som hver for sig er medlem af logen?

– Ja, der er en del.

Tror du, de kan holde mund over for hinanden?

– Det kan jeg ikke sige, haha. Men man lover på tro og love, at man ikke fortæller noget.

Et sidste spørgsmål ...

– Endelig.

Indbefatter de hemmelige ritualer noget med kutter?

– Jeg bliver dig svar skyldig, siger overmesteren.

 

 

Hvad vi ved og ikke ved

En artikel på detrigtigefaaborg.dk slår fast om logen:

• Det må vi ikke vide:

Indhold af embeder.

Indhold af udvalgsarbejde.

Tegn og koder.

Betydning af lamper.

Rejse-passwords.

 

• Embeder:

Overmester.

Undermester.

Kasserer.

Skatmester.

Sekretær.

Eks-mester.

 

FÅ ABONNEMENT