Loge fyldte kirke til julekoncert

NOTITS | 2. DEC 2024 • 17:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
2. DEC 2024 • 17:00

Søndag var ikke blot begyndelsen på advent, men også dagen, hvor Odd Fellow-logen Burgundarholm inviterede til sin traditionsrige julekoncert i Skt. Nicolai Kirke i Rønne.

Overmester Morten Munk fortæller, at traditionen kan føres tilbage til 1927, og at de forventningsfulde og glade tilhørere fyldte kirkerummet.

I år var underholdningen lagt i hænderne på Ann-Mette Elten og guitarist Niels Kirkegaard, som også er kendt som På Slaget 12. De bød på kendte danske julesange samt andre klassiske sange, inden provst Jacob Holm afsluttede med en juletale.

Overskuddet fra koncerten går primært til at betale for maden til Sct. Nicolai Tjenestens juleaften for ensomme. Hvis der er penge tilbage, går de til andre humanitære formål her på øen, fortæller Morten Munk.

FÅ ABONNEMENT