Lederen håber, at fjerde gang bliver lykkens gang

Jacob Bjerring-Hansen håber, der omsider kan komme en museumsreform.

Fjerde gang kan blive lykkens gang.

Det håber Jacob Bjerring-Hansen, som er leder af Bornholms Museum, på.

Han var for et par uger siden til et stormøde med kulturminister Jakob Engell-Schmidt (M), hvor han sammen med landets øvrige statsanerkendte museer skulle tale museumsreform.

Der er i alt 97 af disse museer, og dertil var nogle repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, erhvervslivet og turismen også mødt frem, så han vurderer, at der var over 100 deltagere til stede i Slots- og Kulturstyrelsens lokaler på H.C. Andersens Boulevard, hvor de i grupper blandt andet besvarede spørgsmål om, hvad det mere præcist er et museum skal gøre i fremtiden, hvilke opgaver de skal løse, og hvorfor de er vigtige.

– Det affødte en meget nyttig debat, siger museumslederen i dag.

Han slår fast, at museet en hel del år har argumenteret over for kulturministre, Folketingets Kulturudvalg og andre for, at en bedre fordeling af museumstilskuddet er påkrævet, og at Bornholms Museum – både kunstmuseet ved Helligdomsklipperne og ikke mindst det kulturhistoriske museum på Sankt Mortens Gade i Rønne – får et meget lavt tilskud i forhold til de stillede krav.

– Det drejer sig om at passe på kulturarven i magasinerne, men i særdeleshed også om arkæologien, hvor vi har nogle forpligtelser, som vi skal efterleve, og som er meget dyre at have med at gøre, siger han.

Eksempelvis er museet nødsaget til i forbindelse med projekterede byggerier, et ønske om at fælde en skov eller lignende at grave steder, hvor arkæologerne ikke finder noget af væsentlighed, men hvor det er nødvendigt at dokumentere, at det er tilfældet.

– Der laver vi en forundersøgelse, som ikke leder til en egentlig undersøgelse, siger museumslederen.

Og mens museet typisk kan tage penge hos en bygherre for en egentlig undersøgelse, er det ikke tilfældet for en forundersøgelse.

– Men der er mange byggerier på Bornholm, og vi har meget arkæologi overalt på øen, og derfor også mange forundersøgelser, så det belaster os væsentligt. Det samme gøre vores store kulturarv i form af centrale historiske genstande og arkæologi, som skal bevares – og på kunstmuseet har vi en stor samling af skulpturer og kunst, og det koster at opbevare de ting – ligesom forskningen og dokumenteringen, som alt sammen skal ske på et højt niveau. Og det kan simpelthen ikke lade sig gøre for det minimumstilskud, vi får fra staten.

Råbt højt

Hvor stort er tilskuddet?

– Hvert af vores to museer får én million kroner. Dertil har det kulturhistoriske museum i Rønne som et plaster på såret eller et ekstra tilskud fået cirka en halv million yderligere, fordi vi blev ved med sige, at det simpelthen ikke hang sammen. Så fik vi det som en midlertidig løsning, men der er aldrig fundet en permanent løsning, og det er også en problemstilling, man ser andre stede rundt om i landet. Så der er længe blevet råbt højt om, at der skal skabes en mere retfærdig model, og det var dét, mødet med Jakob Engell-Schmidt blandt andet adresserede.

Hvordan vurderer du dagen – er der lys forude?

– Ja, jeg synes bestemt. Jeg oplevede en minister, som virkelig virkede positiv og lyttende og som om, han ønsker at gøre noget ved det her. Han ser også urimelighederne og udfordringerne. På den måde er jeg også positiv, for det er en regering og en minister, som har et flertal i ryggen, så han kan rent faktisk få sin politik igennem. Det er det ene, det andet er, at udspillet kommer tidligt i valgperioden, så der er formentlig god tid til at få en reform gennemført. Vi har nu prøvet tre gange, tror jeg, at se reformer falde til jorden undervejs på grund af valg, politisk uenighed om, hvorvidt man turde gå i gang med processen, og andre ting.

Så du håber, at fjerde gang bliver lykkens gang?

– Jeg håber i dén grad, at fjerde gang bliver lykkens gang, siger Jacob Bjerring-Hansen.

Elpriser er steget så meget, at det svarer til en årsløn

Ikke mindst for tiden er det på grund af stigende varme- og elpriser svært at få det hele til at løbe rundt på et museum og at løse opgaven på et rimeligt niveau, siger museumsleder Jacob Bjerring-Hansen.

– Og det er ikke godt, for det går jo ud over kulturarven og den museumsetik, som jeg har, i forhold til at kunne give et ordentligt museum, som er i god stand, videre til kommende generationer, siger han.

– Det er bekymrende, og det trænger vi på grund af de stigende priser mere end nogensinde til at få hjælp til. Og vi er jo ikke så små endda, for vi har mange ansatte og flere endda end nogle af de museer, der får større tilskud, ligesom vi har en større samling og mere arkæologi, og derfor er det heller ikke af saglige, men tilfældige, historiske grunde, at vi er havnet i sådan en knibe. Dertil kommer, at vores udviklingsdagsorden med det nye museum, som vi skal bygge oppe ved kunstmuseet, og vores arkæologiske center, hele tiden lider under, at vi i driften – altså de lovbestemte opgaver – er så hårdt pressede.

– Vi har ikke de nødvendige medarbejdere som eksempelvis en kommunikationsmedarbejder til tage fra på den opgave – alle løser alle opgaver.

Hvor mange medarbejdere har I?

– I højsæsonen, hvor der er åbent overalt, har vi 80 på det kulturhistoriske museums fire afdelinger, og på kunstmuseet er der omkring 15.

Elpriserne tvang Bornholms Museum til at lukke helt ned fra 1. januar, mens der i de samme måneder blev holdt lukket en ekstra dag på kunstmuseet.

– Fra den 1. marts har vi igen holdt åbent, siger Jacob Bjerring-Hansen.

– Og på trods af, at vi har haft lukket ned, kan vi se, der venter store elregninger. Kunstmuseet har fået mere end fordoblet månedsregningen på el, og det bliver så mange penge, at det på årsplan svarer til en stilling, hvis det fortsætter.