Karl Edvard Nielsen smides ud af Mindelunden

Bornholmeren Karl Edvard Nielsen har lige siden 2. verdenskrig ligget begravet i Mindelunden, som hylder de danske frihedskæmpere – nu er han stemplet som formodet landsforræder, og hans gravsten fjernes.

Bornholmeren Karl Edvard Nielsen blev født den 10. august 1909 i Rønne, men fik en brutal død, da han den 3. november 1944 blev skudt af nazister i Thorslunde uden for Ishøj på Sjælland.

Fejlagtigt troede man, at drabet skyldtes, at han var modstandsmand, og han blev siden tildelt sit sidste hvilested i Mindelunden, som ligger i Ryvangen, København. Der lå han omgivet af koryfæer fra modstandskampen som Flammen, Citronen og Kim Malthe-Bruun.

Imidlertid udgav Martin Q. Magnussen, som tidligere omtalt i Tidende, for nylig bogen "Den falske løjtnant", som egentlig handler om forfatteren Sven Hazel, men hvori han også tildeler historien om Karl Edvard Nielsen et helt kapitel med nye oplysninger, han har gravet frem i Rigsarkivet. Heraf fremgår det, at bornholmeren snarere var landsforræder, og at nazisterne faktisk var ude efter hans overbo, som var modstandsmand, da han altså ved en fejl blev skudt.

På baggrund af bogen gik Nationalmuseet ind i sagen for at finde ud af, hvad der er op og ned i den, og på mindelunden.dk kan man nu læse, at opslaget om bornholmeren er blevet opdateret den 2. oktober.

Gravsten fjernes

Der står videre på mindelunden.dk:

"I bogen Den falske løjtnant af Martin Q. Magnussen, der udkom i september 2023, er der fremkommet nyt kildemateriale, der rejser tvivl om Karl Edvard Nielsens status som modstandsmand. I bogen fremlægges nye kilder, der beskriver, hvordan Karl Edvard Nielsen, rigtigt nok som tidligere fremkommet, blev dræbt ved en fejl af Gestapo, men at han ikke var illegal vært. I det nye kildemateriale fremgår det også, at Karl Edvard Nielsens kone forsøgte at få erstatning fra tysk side for at have mistet en forsørger, men at dette ikke imødekommes. I et brev til den rigsbefuldmægtigede Werner Best skriver Karl Edvards kone:

"Afdøde var en rolig og besindig mand uden politiske interesser, ej heller medlem af nogen politisk forening. Skulle man rent følelsesmæssigt bestemme hans stilling, måtte tungen i vægtskålen falde mod sabotagens ophavsmænd, for hvilke han afgjort ikke havde nogen forståelse – endvidere som god dansk mand – sympati. (Kilde: Københavns Byret, retsopgørsager, 21/1948/25 og 23/1948/33. Citeret fra Den falske løjtnant, s. 148 af Martin Q. Magnussen).

Efter befrielsen blev Karl Edvard Nielsen fundet begravet i Ryvangen og genbegravet med andre modstandsfolk, som var blevet henrettet eller på anden manden dræbt af tyskerne under besættelsen. Den 29. august 1945 bliver han genbegravet på Det Store Gravfelt.

Nationalmuseet har på foranledning af Kirkeministeriet undersøgt de nye kilder, der fremlægges i bogen. Her konkluderer Nationalmuseet, at de ikke har kunnet dokumentere, at Karl Edvard Nielsen var en del af frihedskampen. Der er intet i det kildemateriale, som Nationalmuseet har gransket, der godtgør, at han tog del heri. Tværtimod tyder alt på, at Martin Q. Magnussens konklusion i "Den Falske Løjtnant" er korrekt. Karl Edvard Nielsen fremgår derfor ikke længere af Frihedsmuseets Modstandsdatabase.

Kirkeministeriet har på baggrund af de nye kilder besluttet, at Karl Edvards Nielsens gravsten fjernes fra Det Store Gravfelt".

Sådan skriver altså mindelunden.dk.

Zinkkiste?

Af Weekendavisens omtale af sagen fremgår det, at da årsdagen for redningen af de danske jøder blev fejret i Mindelunden i sidste uge ved arrangementet "Lys i mørket" blussede kærterne på gravstenene i Det Store Gravfelt, men tæt på Mindelundens centrale monument henlå grav nummer 44 i mørke. Nemlig Karl Edvard Nielsens.

Til avisen oplyser Mindelundens daglige leder, Anna Wagn, endvidere, at stenen ganske rigtigt vil blive løftet væk, men at det er uvist, om der skal ske mere.

Afgørende er det, hvordan begravelserne foregik dengang, for hvis de døde er lagt i trækister, vil de for længst være opløst, men er der en zinkkiste inde i trækisten, vil der givetvis stadig være noget at grave op.

– Og det vil Kirkeministeriet i givet fald så tage beslutning om, siger lederen til Weekendavisen.

I Almindingen står Davidsstatuen, som er et monument for modstandsbevægelsen, op på den er navnene af fire modstandsmænd hugget ind i soklen, herunder Karl Edvard Nielsens.

Om der fra officiel side vil blive gjort tiltag i forhold til det er uvist. Til Tidende oplyser Krigsmuseet og Frihedsmuseet under Nationalmuseet, at museet ikke har nogen holdning til, hvorvidt navnet skal fjernes eller ej.

Tidende har uden held forsøgt at få en kommentar fra Kirkeministeriet.