Mundtlig aftale
Han synes, det er en mægtig god ide, at foreningen køber bygningerne og laver det om til en selvejende institution, men skal det lykkes, så skal købesummen på fire millioner kroner altså først skaffes.
– Vi har et mundtlig tilsagn om en kommunegaranti på de fire millioner kroner, men i realiteten kan vi ikke rigtig bruge en mundtlig aftale til noget, så vi må vente og se, hvad der sker, fortæller han.
Beløbet skal nemlig først godkendes på budgetforhandlingerne i oktober, og som det allerede er blevet demonstreret ad flere omgange, så fattes kommunen penge, og intet er helligt, når sparekniven rammer.
– Men vi håber, at det kan lade sig gøre, for der er et stort potentiale, og der er også nogle andre bygninger, vi sagtens kan se nogle muligheder i, fortæller han.