Drivhus i stedet
Fra det mobile luksushønsehus skulle hønsene efter planen have fri adgang til et drivhus på 140 kvadratmeter i de kolde, våde måneder. Hønsehuset bliver ikke til noget, men det gør drivhuset.
– Jeg har lige fået tilladelse til at sætte et 140 kvadratmeter stort drivhus op. Det skal jeg så småt i gang med i løbet af vinteren. Jeg skal have det klar til foråret, og så bliver der pluk selv-tomater og -agurker og lidt andre spændende ting, der kunne været sjovt at prøve. Så må vi se på sigt, om jeg får et hønsehus på en eller anden måde, siger Hans Ole Kofoed.
Han havde gerne set, at projektet var blevet til noget, men han er ikke dybt øv over, at han ikke nåede i mål, som han selv udtrykker.
– Det har ikke været omsonst for mit firma, for jeg har fået en masse omtale, og det er altid godt. Det er en form for markedsføring, jeg har fået, selvom jeg ikke kom i mål.