Historiker skyder med skarpt: Vil have religionens betydning tilbage i historien

Med sin nye bog ønsker den bornholmske historiker Finn Kjerulff Hansen at bringe religionen tilbage i historien og verdens gang, som han mener, den har haft langt større indflydelse på, end det er fremgået de seneste mange år.

Det er noget af en opgave, Finn Kjerulff Hansen har sat sig for i sin seneste bog "... og gjorde danerne kristne".

Den har undertitlen "Fra Daneriget til Danmark. Religion og samfund i årene 400-1200", og nok handler den ikke specifikt om Bornholm, men Bornholm dukker op adskillige steder i løbet af bogen, hvilket næppe er noget tilfælde. Dels er Bornholm jo nu engang en del af Danmark, men dels – og nok så vigtigt – så er forfatteren født i 1953 og opvokset på Bornholm, hvis historie siden barndommen har optaget ham meget.

Min pointe er, at religionen
har haft meget stor betydning
for samfundsudviklingen og den måde,
man organiserer samfundet på

Dertil er han cand. mag. i historie og nordiske sprog, og efter et arbejdsliv i København returnerede han til "sit rigtige hjemsted", Bornholm, ved sin pensionering i 2013.

Siden har han udgivet flere historiske bøger om Bornholm og nu altså en, som sætter fokus på religionens betydning op gennem historien, et emne, han synes har været underbelyst.

– Jeg tager jo udgangspunkt i Jellingestenen, hvorfra udtrykket "og gjorde danerne kristne" stammer, siger han med reference til den fulde ordlyd på denne berømte sten med den ligeledes berømte erklæring: "Harald konge bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder – den Harald som vandt sig Danmark al og Norge og gjorde danerne kristne".

– Så er det, jeg spørger: Hvem er danerne, fortsætter forfatteren.

– For det er ret utænkeligt, at en konge i datiden med de daværende kommunikationsmidler kunne kristne et helt folk. Og det er nok heller ikke tilfældet. Jeg tænker, at de daner, han taler om, må være en form for stormandsklasse, for jeg tror simpelthen, han har sagt til stormændene, at enten blev de kristne, eller også ville han hugge hovedet af dem. Det er det her med at kristne med sværdet. Nok derfor byggede han også de her Trelleborge, som udviste magt og kunne fungere som repression over for de stormænd, som måske mukkede lidt. Helt generelt tiltog han sig rigtig meget magt, men jeg tvivler på, at han også fik kristnet de helt almindelige mennesker, som overklassen ikke rigtig regnede for noget.

Du nævner, at du tror, Bornholm kom til at høre under Danmark allerede i år 400 og ikke først omkring 800, som man eller siger, hvilket blandt andet bygger på, at endelsen "-lev" i stednavne begyndte at brede sig allerede omkring 250, men slet ikke eksisterer på Bornholm. Der mener du, at det er ret utænkeligt, at danerne ikke erobrede Bornholm tidligere og peger på en anden forklaring på fraværet af "-lev"?

– Ja, jeg mener, at det skyldes, at der ikke rigtig eksisterede landsbyer på Bornholm, som endelsen andre steder knyttede sig til. Vi havde snarere små bygder, der centrerede sig om én gård, som senere blev til flere gårde, sandsynligvis i forbindelse med udstykninger til slægtninge.

Og endelsen "-lev" kræver en større by?

– Ja, med væsentligt flere gårde samlet i en traditionel landsby med indmarker og det hele. Men det har vi aldrig haft på Bornholm, vi havde gårdrækker, som er noget helt andet.

En trussel

Du taler også om den store underklasse, der eksisterede?

– Ja, og der er jeg ved til min kommende bog om rundkirkerne at finde ud af, at det der med, at vi var fribønder på Bornholm helt tilbage i oldtiden og ikke var underlagt stormænd, det tror jeg ikke på. Jeg tror, vi også her har haft stormænd, som ejede de fleste af gårdene, som de så forpagtede ud, som man også kender det fra senere hen. Man har hidtil sagt, at af de cirka 900 gårde, der var omkring år 1000, var cirka 700 af dem fribondegårde. Det kan også godt være, de er blevet det henad vejen, men jeg tror, tallet har været lavere dengang, siger Finn Kjerulff Hansen.

Du nævner noget i forhold til, hvordan overklassen kunne holde styr på den store underklasse ...

– Med vold! Og der kommer vi tilbage til religionen, for den kan man også bruge som en trussel mod folk. Du skal huske på, at storbønderne både var verdslige og religiøse ledere, så de kunne bruge enten sværdet eller troen til at holde folk nede.

Men underklassen var stadig den største klasse?

– Ja, for søren, jeg vil gætte på, at det var noget med 90 procent mod 10.

Finn Kjerulff Hansens nye bog

Det er vel ikke så meget anderledes end nu, hvor de ganske få rigeste bliver rigere og rigere, uden at den store klasse, som ikke rigtig kommer til fadet, reagerer?

– Ja, det er fuldkommen det samme. Man havde ligesom affundet sig med sin skæbne, og man kunne ikke ændre de sociale forhold, for det var overklassen ikke interesseret i dengang. Så var du landarbejder, blev dine sønner det også generation efter generation. Du kunne ikke komme i besiddelse af jord. Og den var altings målestok også i forhold til rigdom. Det husker jeg da også fra 60'erne på Bornholm, da jeg voksede op, at det gav prestige at være gårdejer, så folk, der tjente penge på anden vis, købte gerne en gård, som de så forpagtede ud.

Overtro

En pointe i din bog er, at religionen har betydet mere i løbet af historien, end det fremgår i mange historiebøger. Du mener, at den har haft en kolossal betydning?

– Ja, religionen er skrevet ud af historien! Eller den blev det i forbindelse med den kulturradikale historikertradition fra 1880'erne, som gjorde, at man næsten ikke skrev om religion længere. Og min pointe er, at religionen har haft meget stor betydning for samfundsudviklingen og den måde, man organiserer samfundet på.

Den gennemsyrer alt, og du prøver med din bog at bringe den tilbage i historien?

– Ja, præcis.

Skiller Bornholm sig ud, hvad angår religion, i forhold til det øvrige land?

– Ja, jeg tænker, at det, de kristne kalder overtro, har holdt sig længere på Bornholm end det øvrige Danmark, måske bortset fra Vestjylland. Vi blev væsentligt senere rigtigt kristne. Og det skyldes ikke, at kristendommen kom senere til Bornholm, for det er jeg stærkt tvivlende overfor, men det har noget at gøre med, at bornholmerne ikke indoptog den på samme måde. Det gjorde de simpelthen ikke, de fortsatte med at leve, som de altid havde levet.

Og de troede så på hvad?

– Lidt på forfædreånder og de hellige sten som for eksempel hilsestenen Hellig Kvinde i Listed. Eller Stenrøret i Rutsker Højlyng, hvor man smed sten opad vandreblokken for at få fred for de onde dæmoner. Det handlede meget om ånderne og de mørke magter, siger Finn Kjerulff Hansen.

Han mener først, de almindelige bornholmere ude på landet for alvor blev kristne, da alle lærte at læse i 1800-tallet.

– Og der var jo hedenske skikke rundt om på gårdene helt op til år 1900, siger han.

Finn Kjerulff Hansen: "... og gjorde danerne kristne" (Trykværket, 274 sider, rigt illustreret, er på gaden).