Gensyn med kendte ansigter
Lærke Sølling Jørgensen, som er syvende generation på Søllingsgaard, har overtaget bodegaen sammen med kæresten Sanjin. Hun har stået bag baren siden genåbningen og befinder sig godt i rollen som forpagter.
– Sanjin og jeg har et godt samarbejde, så det er er jeg glad for, siger hun.
Hun fortæller, at man på onsdag kan få et gensyn med flere af de gamle ansigter der har tegnet bodegaen i de forgangne 50 år, startende med Lærkes mor, Mette. Hun drev værtshuset de første to år sammen med forældrene, Finn og Sigrid, indtil Svend Hjort tog over.
Derudover vil man blandt andet se Peter Braid, der drev bodegaen i 25 år, bag baren, og det samme gælder Thorkild og Helle Kvanhauge.