Galleri Klejn: Når ting bliver til kunst

NOTITS | 14. SEP 2023 • 05:30
Holger Larsen
Journalist
NOTITS
14. SEP 2023 • 05:30

Gå på opdagelse i en verden af sjove, tankevækkende og opfindsomme kunstværker med brugsting, skrammel og ting, man kan finde i naturen.

Opfordringen kommer fra Galleri Klejn i Storegade i Allinge, som inviterer indenfor til den nye udstilling Nature Morte ("død natur").

På udstillingen kan man se installationer med blandt andet knogler og frøer, dukker og bøger, pinde og sten.

Udstillingen er tilrettelagt af Anne-Lise Olsen og Kirsten Lillelund, som begge deltager sammen med Hans Kragh-Jacobsen, Svend Huth-Meyer, Lenny Goldenberg og enkelte andre kunstnere.

Udstillingen er både æstetisk og finurlig og henvender sig til alle børn og voksne, skriver galleriet i en pressemeddelelse.

Udstillingen er åben i perioderne 16.-23. september og 26.-30. september. Udstillingen er en del af kulturugen, og på allingedagen den 23. september er der rundvisninger. hol

FÅ ABONNEMENT