Forening modtager flere donationer - og indfår lokal sponsoraftale

NOTITS | KULTUR | 23. MAJ • 14:00
NOTITS | KULTUR | 23. MAJ • 14:00

I begyndelsen af året så Balalajka Bornholm dagens lys, hvor foreningen vil styrke musik- og kulturlivet på Nordbornholm.

Det bliver nu en smule nemmere, da der er modtaget 25.000 kroner fra Nordea Fonden til musuk- og kulturprojekter, hvor der er øremærket musikerhonorarer til 10 koncerter.

Bornholms Regionskommunes Musik- og Teaterråd har også bevilget 10.000 kroner til koncerter, og så har Balalajka Bornholm indgået en sponsoraftale med Bornholms Energi- og Forsyning (Beof), som vil bliver hovedsamarbejdspartner på en række arrangementer, skriver foreningen i pressemeddelelse.

– Vi er utrolig glade og taknemmelige for den store opbakning, vi oplever fra både fonde, kommune og lokale samarbejdspartnere. Støtten giver os mulighed for at skabe endnu flere arrangementer og samle mennesker omkring kultur, musik og fællesskab på Bornholm, siger Peter Andreas Harteg fra Balalajka Bornholm.

Beof er også glade for samarbejdet.

– Vi vil gerne bakke op om initiativer, der bidrager positivt til Bornholm og det lokale fællesskab. Balalajka Bornholm skaber aktiviteter, der samler mennesker, og derfor glæder vi os over samarbejdet, siger Tania Schrøder Thøgersen, afdelingschef for kunder, kommunikation og energi hos BEOF.

Derudover er der også modtaget tilsagn og støtte fra Dansk Rockakademi, som leverer tilsagn om underskudsgaranti på projektet 100x100, mens der til det også er hentet støtte fra flere kanter.



FÅ ABONNEMENT