Folkeuniversitet sætter fokus på øens historie – men udskyder første foredrag

Folkeuniversitet sætter fokus på øens historie – men udskyder første foredrag
Efter farvellet til russerne i 1946 ventede Den Kolde Krig. Arkivfoto
NOTITS | KULTUR | Mandag 7. februar 2022 • 11:22

Bornholms Folkeuniversitet er klar med en foredragsrække, hvis start er udskudt til den 16. februar. Emnerne bliver både verdenskrige, turisme og bornholmske øjenvidner til folkedrab.


Bornholms Folkeuniversitet fejrer genåbningen oven på coronarestriktioner med en hel række af foredrag, der præsenterer nye vinkler på Bornholms nyere historie, oplyser bibliotekschef Jon Madsen i en pressemeddelelse – men må dog også straks oplyse, at det første planlagte foredrag, som skulle have fundet sted den 8. februar, må udsættes en uges tid.

Fordi foredragsholderen er lagt ned af corona ...

Foredraget "Bornholm under Den Kolde Krig" er således flyttet til onsdag den 16. februar.

Om foredragsrækken fortæller jon Madsen i øvrigt:

– Vi tror, at vi efterhånden har hørt det hele før, men nye tolkninger af fortiden stiller hele tiden nye spørgsmål til, hvad det egentlig var, der skete på vores lille ø.

Foredraget den 16. februar handler om Bornholms og Danmarks vej ind i Nato, hvilket Niels Geckler vil fortælle om. Han er forfatter til bogen "Bornholm i krig og fred. Verdenskrig, kold krig, nye trusler" fra foråret 2021.

De dramatiske begivenheder på Bornholm omkring afslutningen af 2. Verdenskrig er velkendte og ligeså det forhold, at øen fik en forsvarspolitisk særstilling efter Den Røde Hærs afrejse i foråret 1946. Geckler ser nærmere på, hvor Bornholm befandt sig i de begivenheder og det udviklingsforløb, der i de år førte Danmark fra neutralitet og ind i Atlantpagten i 1949 og videre i den efterfølgende tættere integration i Natos militære organisation og planlægning frem til begyndelsen af 1960'erne.

Foredraget vil blandt andet omhandle de diplomatiske og strategiske dilemmaer omkring den udsatte ø i Østersøen.

3. Verdenskrig

Tirsdag den 22. februar vil Niels Geckler ved et nyt foredrag stille spørgsmålet:

"Bornholm og 3. Verdenskrig – hvad nu hvis ...".

Polske marineinfanterister på Sydbornholms strande? Faldskærmssoldater, der daler ned midt på øen og luftangreb mod radarstationen på Rytterknægten? Ikke utænkeligt, hvis den kolde krig havde udviklet sig til en åben militær konfrontation mellem østblokken og Nato.

Spørgsmålet om hvilken rolle Bornholm egentlig ville få i tilfælde af en 3. Verdenskrig og hvilken skæbne, der ville overgå øen og dens befolkning, kan naturligvis ikke besvares, men vi vil ikke desto mindre se på nogle mulige forløb på baggrund af de scenarier, som ledende danske politikere og militærfolk opererede med, og sammenholde scenarierne med den viden, vi har fået efter Murens fald, oplyser pressemeddelelsen.

Turismens historie

Turismens historie på Bornholm hører til i den mere fredelige afdeling, selv om to verdenskrige fik stor indflydelse på udviklingen.

Arkivar Bente Jensen fra Aalborg har selv en fortid på øen, og hun har fundet et væld af interessante fortællinger frem lige fra den spæde start i slutningen af 1800-tallet, der fik fart på ved hjælp af tysk kapital, og op til vor tid hvor betragtninger om evig vækst i antallet af turister er ved at være afløst af grænser for vækst til fordel for oplevelsernes kvalitet.

Tirsdag den 1. marts gælder det "Tiden op til Første Verdenskrig: Opdagelse og etablering af turisterhvervet", som hun vil fortælle om, deriblandt hvordan først 1. Verdenskrig brat satte turismeudviklingen på stand by og siden 2. Verdenskrigs udbrud, som igen satte en stopper for udviklingen. Den 29. marts bliver fortællingen rundet af med "Turismen fra efterkrigstiden til i dag: Fra kvantitet til kvalitet".

Efter Anden verdenskrig satses der mere målrettet på turismen, og fra 1950'erne professionaliseres erhvervet, ligesom der sker en stor vækst i antallet af turister og turismens indhold.

Folkedrabet

Endelig har museumsinspektør Jakob Seerup gravet i en over 100 år gammel historie, som har fået titlen "Bornholmske skæbner omkring 1. Verdenskrig", og den 5. april vil han fortælle en dramatisk historie om en gruppe bornholmske missionærer, som i 1915 blev øjenvidner til det armenske folkedrab.

FÅ ABONNEMENT