Filosofisk foredragsrække i Rønne

NOTITS | ABONNENT | 15. SEP 2022 • 18:04
NOTITS | ABONNENT
15. SEP 2022 • 18:04

Bornholms Folkeuniversitet inviterer til filosofisk foredragsrække i mødesalen på Rønne Bibliotek tirsdag aftener fra 19-21.

Foredragsrækken går kronologisk til værks og fokuserer på nogle af de store filosoffer og centrale filosofiske ideer i den europæiske filosofis historie – helt fra filosofiens fødsel i det antikke Grækenland og frem til dagens højaktuelle problemstillinger.

Du kan glæde dig til en rejse fra antikken til oplysningstiden via Hegel og Nietzsche, Kierkegaard og Løgstrup til nulevende kvindelige tænkere.

Alle er velkomne til foredragsrækken, som starter tirsdag den 27. september.

Man er også velkommen til enkeltforedrag, og der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage, skriver arrangør Viggo Andreas Andersen i en pressemeddelelse.

Foredragene holdes af undervisere fra universiteter, professionshøjskoler og Folkeuniversitetet i København.