Fest, fadølsfinter og de unges fordel på Folkemødet

Torsdag aften tog Tidende en rundtur i Folkemødets natteliv for at tage pulsen på festlighederne.

Det er blevet sidst på dagen, hvor de lange konvojer af biler forsøger at mase sig ud af de bumlede marker, som i disse dage kaldes parkeringspladser. Her drejer de ud af byen og kører mod syd - enten den ene eller den anden vej.

Hvor der tidligere på dagen var en lind strøm af mennesker, man kunne følges med ned til Allinge Havn, så er der nu en massiv skare af mennesker, som med tunge ben kæmper sig den overraskende lange vej op ad bakken og frem mod de parkerede biler.

Gennem folkemængderne baner busserne sig vej med kurs mod byer som Svaneke, Gudhjem og Rønne for at sende de seriøse hold af folkemødegæster hjem, hvor de sikkert vende dagens aktiviteter i hovedet og passe deres sengetid.

Omkring klokken 20.00 har demokratiet forladt Allinge, og nu er der bare festivalen tilbage - eller måske bare festen?

Stikker man hovedet indenfor på Gæstgiveren, er gennemsnitsalderen da også sænket gevaldigt, og her flokkes store teenagere med sponsorerede bøllehatte malet i alle regnbuens farver om scenen, der byder på noget så kreativt som en rap-battle med politisk inspiration.

Stemningsbilleder fra torsdag aften på Folkemødet. Foto: Sarah Thun Kristensen

Solen når ikke længere ind bag de høje mure, der omkranser gårdhaven, men det lader ikke til at gå det vin- og champagnedrikkende publikum på. De kaster hænderne i vejret, når de får besked på det.

Lidt tungere står det til på Kulturens Plads, hvor et par friske typer prøver at banke en stemning op omkring musikbanko. Men selvom alle kommanderes op at stå, og nogle endda tager det så bogstaveligt som til at hoppe op på stole og bænke - en manøvre der i øvrigt ikke ser helt ufarlig ud - bliver det aldrig til mere end en halvhjertet omgang Macarena-dans. I mikrofonen bliver der dog optimistisk spået, at der “snart er dans i luften”.

Det er der i hvert fald ikke i Djøfs klaustrofobisk proppede baggård, hvor man modtages af et bord med afpillede ben fra aftenens menu og sultne netværksblikke fra den sammenstuvede flok af mennesker, som formentlig af samme årsag har valgt at lade deres aften udfolde sig på et så sparsomt areal.

Fri fadøl-finten

Der er til gengæld masser af plads på Havnegade, hvor gennemsnitsalderen nu er raslet betydeligt nedad i forhold til tidligere, og hvor man ikke længere skal gå i gåsegang med det såkaldte folk, som har al tid i verden.

De, der er så heldige, er trukket op i sidegaderne, hvor de på klipper, stole og fortrapper sidder helt ubekymret, og uden tanke for, hvordan alle mulige og umulige spændende mennesker ånder den samme luft i den samme by som de, fordybet i samtaler med hinanden.

Stemningsbilleder fra torsdag aften på Folkemødet. Foto: Sarah Thun Kristensen

Men ungdommen vil frem i verden, og således bevæger masserne sig op mod cirkuspladsen, hvor en har hørt, at der er gratis øl “inde i det der telt”.

Gratis øl er et sprog, de fleste kan forstå, og da det endnu er tidligt på aftenen, er der stadig lidt at hente i de mest ivrige telte. Og nu hvor skumringen har sat ind, er det tydeligt, at uddelingen af de våde varer har affødt et fænomen, som måske kan kaldes “dobbelt-koppen”. Det handler kort sagt om, at sige ja tak til den øl, du gavmildt bliver tilbudt af en arrangør. Hvis muligt bør denne del foregå helt uden øjenkontakt eller nogen form for information om, hvem det er, der skænker dig en øl.

Herefter venter du til arrangøren kigger væk, hvorefter du raskt snupper endnu en af de oftest præ-opfyldte fadøl. Således beriget med en øl til hver hånd, kan man nu begive sig ud i den nedgående sol og finde et passende sted at nyde sine hamstrede drikkevarer.

Drama ved Netto

Strømmen af unge mennesker med et helt tilpas antal fadøl i hænderne leder mod hovedscenen, hvor det store udbud af usandsynligt praktiske sko betyder, at der stadig er lidt dans tilbage i fødderne efter en hel dag med traveture i Allinge.

På Kampeløkke Havn bliver tre gutter enige om “at finde et sted at sidde og drikke lidt”. Den ene af de tre har hænderne fulde af Breezer.

Det viser sig, at de indiskutabelt dyre stande på Folkemødet, hvor partier, organisationer og andre aktører har kræset om møbelvalg og gjort det rigtig lækkert for at lokke kunder og kendte til butikken, i sidste ende bare er endnu et spot at hænge ud ved for en flok unge med dåser i hænderne.

Allinge er det vilde vesten, når først mørket er faldet på og teltenes ejermænd er taget hjem. På samme måde virker det som om, det er blevet svært særligt for mændene at finde frem til de toiletvogne, som ellers er opstillet i rigelige mængder rundt omkring i Allinge. Her vælger adskillige af de feststemte i stedet at lade vandet på fortovet eller op ad en husmur i bedste festivalstil.

Stemningsbilleder fra torsdag aften på Folkemødet. Foto: Sarah Thun Kristensen

På Kæmpestranden er pladsen foran Netto også blevet hjemsted for et usædvanligt scenarie. Her står en god flok mennesker nemlig i kø for at komme ind og handle folkemøde-nødvendigheder; sprut og cigaretter. Det får en vagt i døren sat en stopper for, og i køen forlyder det, at det er fordi, der er for mange mennesker i butikken.

Vagten oplyser dog, at supermarkedet har været åbent hele dagen og ganske enkelt ikke er det længere.

– Vi kan ikke lukke flere ind, for så kan personalet ikke få fri til tiden, men det vil de ikke respektere, forklares der.

Den melding får ikke en god modtagelse hos skaren af unge, som i sidste ende får adgang til det forjættede land, hvor der flyder spiritus til discountpriser.

'Hvor er vi?'

Et andet sted, hvor festen får en brat slutning, er i Rosengården, hvor folket er blevet lovet en koncert med Tøsedrengene.

Det er der imidlertid rigtig mange, der godt kunne tænke sig, og derfor ender et par hundrede af de fremmødte med at stå slukørede tilbage og stirre på en lukket fest. Det er der ingen, der kan lide.

Derfor vælger adskillige at lave “vinke-til-folk-der-allerede-er-derinde”-finten i håbet om, at vagten vælger at favorisere folk, som nok står på ottende række i den kødrand af folk, der kunne tænke sig en koncert, men som allerede har venner indenfor hegnet. Den går imidlertid ikke, for den rutinerede vagt trækker bare på skuldrene og smiler.

Så kan man lige så godt campere, og mens nogen henter fadøl slår andre sig ned i græsset for at vente og se, om folk vælger at forlade koncerten og der dermed bliver lukket nye ind.

Stemningsbilleder fra torsdag aften på Folkemødet. Foto: Sarah Thun Kristensen

Da koncerten går i gang bevæger hele flokke sig syngende tættere på hegnet for at dufte til stemningen.

Rundt omkring er øjnene begyndt at svømme lidt. Mens nogen længselsfuldt betragter den propfyldte gårdhave, som huser et massivt nostalgitrip, bliver andre enige om, at det slet ikke er det værd, og at koncerten faktisk ikke er så god. De beslutter derfor at trække væk og finde på nogle langt sjovere og mere inkluderende ting at engagere sig i.

Foran Folkemødehuset har en gruppe venner udmattet taget plads, og en besked tikker ind på en telefon. Det er tilsyneladende en ven, der er blevet væk i byens komplicerede net af gader og veje. Én foreslår snedigt, at man kan skrive et svar, hvor det fremgår, hvordan den fortabte ven kan finde gruppen igen.

– Kan du så ikke lige skrive til ham, hvor vi er?

– Jo…. Men hvor er vi?

'Er du fra Jylland?'

Bassen begynder at pumpe længere nede ad vejen, og folk begynder at begive sig op mod teltene, hvor flere partiledere i løbet af aftenen har lovet at klovne løs og agere DJ. På vej derop står en fyr og deler pølsebrøds-rester ud fra aftenens gæstebud.

En pige bliver tydeligvis lidt for begejstret for det, og måske er det, fordi hun troede, at det var taquitos - noget hun ifølge sin veninde udtaler helt forkert.

– Er du fra Jylland eller hvad?

De to fortsætter mod teltet, hvor den pumpende bas imidlertid er blevet erstattet af Whitney Houstons evige hit “I will always love you” - noget der i den grad kan få folket til at synge med og slappe lidt af, mens et par teknikere på en stige lige skal fikse teltet, som igen i år har problemer med stabiliteten, mens partilederne vender plader.

– Der er gode nyheder. Teknikerne har fikset teltet, og det står her endnu, forkynder den socialdemokratiske miljøminister, Magnus Heunicke, som herefter inviterer Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, på scenen.

Stemningsbilleder fra torsdag aften på Folkemødet. Foto: Sarah Thun Kristensen

Han skifter brillen ud med en hurtig solbrille, og til ære for alle kvinder på CBS spiller han det virale Tik Tok-hit: “I’m looking for a man in finance”, mens en ung fyr i slips og skjorte står i hjørnet af scenen og optager scenariet på en iPhone.

– Skat, du bliver altså lige nødt til at følge med.

Stemmen kommer fra en kvinde, som prøver at møve sig frem i mængden i det næste telt, som byder på friske politikere, der spiller dakkedak.

Hurra for ungdommen

Både politikere og tung bas er også hovedelementet i festteltet hos Toga Vin- og Ølstue, hvor Morten Dahlin vender plader. Det viser sig snart, at det er netop i denne lille krog af Folkemødet, at de fleste professionelle gemmer sig. Her er gennemsnitsalderen markant højere end ude på Havnegade, og det kan mærkes på den lokale befolkningstæthed i de sene aftentimer.

Blandt voksne, professionelle og netværkende festaber er det tilsyneladende ikke sådan, at enhver stol kan huse en fest.

I stedet skal man formentlig være det rigtige sted, og måske derfor er rigtig mange endt her, hvor man må smyge sig rundt mellem overfyldte ølglas og glødende smøger for at finde en krog, hvor man kan stå uden at røre for mange af de øvrige tilstedeværende. Her kan man så stå helt tæt og råbe til hinanden, og være sikker på at ingen andre kan høre, hvad man siger. Musikken er så høj, at enhver Allingebo, som har sit soveværelse i nærheden, må være flyttet ud eller skal benytte et par effektive ørepropper for at søvn inden klokken to, hvor festen efter sigende går i sig selv.

Her griber man sig selv i at tænke, at de unge alligevel har det nemmere. Umiddelbart ser det ud til, at de kan hygge sig hvor som helst med dåseøl fra Netto og en pose chips, de har splejset om.

Når dagen er omme, har de sikkert ikke engang brug for en taxa, når de vakler op til teltlejren, får et par timer på øjet, vågner op og er urimeligt friske igen.