Februars forårstegn

Selvom vinteren kan virke lang, mørk og kold men forårets tegn begynder også at vise sig.

Normalt er februar den sidste vintermåned, men trods det ses mange forårstegn ude i naturen. Dagens længde er øget. Solens stråler føles varmere, havernes vintergækker og erantis blomstrer i februar. Dem vil jeg fortælle om sidst i denne artikel under månedens blomster.

Rågerne ses nu i store flokke ved de gamle rede steder, husskaderne er ligeledes begyndt på at bygge deres reder, selv om æggene først lægges i marts. Det er godt med god tid. Februar er også tiden for de første ramsløg, deres grønne blade kan plukkes nu og bruges til salater, fyld til frikadeller, pesto og tusindvis af ting. På Bornholm bruges ramsløg til næsten alt - undtagen syltetøj.

De første grønne blade af ramsløg er i februar til at plukke og bruge til næsten alt.

Irriterende sølvmåger

Det er et forårstegn når sølvmågerne i februar flyver rundt over byernes tage for at vælge det bedste sted for årets rede.

Deres tilstedeværelse kan være irriterende, men bliver endnu værre når deres unger skal fodres. Det sker ofte med føde fra byens skraldespande, eller også stjæler de maden fra folk, der sidder på de mange udendørs cafeer.

Årets første fuglesang

De første syngende fugle i februar er altid havernes musvitter, blåmejser, grønirisk, tyrkerduer og ringduerne.

Sidst på måneden kommer de første lærker og viber. Begge arter er såkaldte vejrtrækfugle, der overvintrer syd for landets grænser. Hvis der i marts kommer en kortvarig kulde trækker de sydpå igen.

Hasselbuske med deres lange rakler der for mange skaber pollenallergi.

Hasselranker og pollenallergi

Langs skovens hegn vokser der ofte hasselbuske og træer.

De har i februar lange gule rakler, det er han-blomsterne, som med vindens hjælp skal føres til hunnens små røde knopper. Dermed ryger store mængder af pollen gennem luften til irritation for dem, der lider af pollenallergi.

På markerne er harerne i forårshumør.

Harerne er i forårshumør

På mange marker vil harerne i februar søge efter en mage. Derfor løber hannerne efter hunnens duftspor.

Hvis flere hanner følger det samme spor, opstår der hårde kampe ofte så voldsomme, at blodet flyder og store uldtotter rives af.

De første trækfugle

Der har ikke været mange nordiske trækfugle i denne milde vinter.

Silkehaler og kvækerfinker bliver hjemme. Da vejrkortet først i januar viste et pludseligt lavtryk med kulde over Midtsverige, blev der allerede dagen efter set 100 fuglekonger på Hammeren. Midt i januar kom de første gravænder til Nexø Sydstrand, de kommer altid tidligt, mens flere flokke af stære det samme sted er unormalt. Måske har de på grund af klimaet aldrig trukket sydpå.

Livet i åer og bække

Mindre åer og bække har været isfrie hele vinteren. Vandet har samme temperatur hele året, derfor har dyrelivet den samme aktivitet det meste af året.

På stenene i åen ses små larver af slørvinger og døgnfluer. Vårfluelarvernes sjove hylstre af sten og græs ligger på bunden af åen. Mens små huesnegle suger sig fast på de mange sten.

Springfrøen er allerede i februar på vandring til ynglestedet.

De første padder

Selv om det kun er februar, begynder nogle padder at vågne af dvalen.

De små brune springfrøer er de første til at bevæge sig mod yngledammene. De har bare gemt sig i skovbunden og tåler kulde, springfrøerne har i modsætning til andre frøer en slags frostvæske i blodet. Sidst på måneden begynder skrubtudsen og den lille vandsalamander den lange vandring til ynglestedet, sidstnævnte vil i løbet af måneden anlægge den smukke yngledragt.

En ravn inden den flyver til vinterens sovested med mange andre.

Sidste nyt om ravnenes soveplads

Råger, krager og alliker sover om vinteren sammen i store flokke.

Det gør de store ravne også, men i mange år vidste man ikke, hvor de havde deres fælles soveplads. Ved fugletårnet på Skørrebrovej er der udsigt til store mosearealer og Almindingen. Her har man altid set mange ravne, der alle ved skumring flyver sammen mod nord.

Ved Grønnevadsvej og Viskeled er der opdaget et stort nattesæde for ravne.

Nogle af øens mange aktive fuglefolk har fundet ravnenes fælles soveplads om vinteren ved Viskeled i Almindingen. Der har man hver aften i skumringen set 100-140 ravne flyve som sorte skygger ind til høje træer. Måske er 100 ravne ikke mange i forhold til 1000 overflyvende råger, men da ravne har samme størrelse som en musvåge virker synet overvældene.

Navnet Viskeled fremgår ikke af kort, men det kaldte man ledvogterhuset ved det tidligere vadested Grønnevad over Læsåen i Almindingen. Da skovrider Hans Rømer lavede skovens stengærder, veje og broer over som erstatning for vadested. Ved landevejen Almindingen-Aakirkeby fører en sidevej nedad til Skovridergården. Over for den fører skovstien Grønnevadsvej ind mod engen og ravnenes sovested.

Ravne i luften, deres vingefang er ligeså store som musvåger.

Månedens blomster: Vintergækker og erantis

Februars mirakel sker når de gule erantisser og hvide vintergækker blomstrer.

Det sker altid i februar også selv om det er hård vinter med sne og kulde. Deres sarte ydre harmonerer ikke med deres hårdfører natur med at blomstrer på en årstid, hvor andre planter findes i dvaletilstand under jorden. Der er både fordele, og ulemper ved en tidlig blomstring.

Planterne har ingen konkurrence fra andre planter om det nødvendige lys, samt vand, sukker og næringsstoffer. Ulemperne er jordens kulde der sænker jordbakteriernes liv, så der ikke frigøres de nødvendige næringsstoffer

Begge planter udnytter et ældgammelt trick. De har madpakker med fra sidste år. De nødvendige næringsstoffer gemmer vintergækken i løget, erantis i de små rodknolde.