En klub for folket med nedkøling

En klub for folket med nedkøling
Folkeklubben spiller fredag i Musikhuzet. Pr-foto
MUSIK | RØNNE | 20. OKT 2021 • 19:46
MUSIK | RØNNE
20. OKT 2021 • 19:46

Sandt er det, at Kim Larsens søn Hjalmar er godt i gang med at synge sig op i popfirmamentet, og at hans stemme til tider lyder betragteligt som hans fars, men vi er nok flere end én publikummer, der har været til koncert med Folkeklubben og tænkt: Dér sprang Kjartan Arngrim da lige ud som Kim Larsens arvtager!

Nåja, måske sprang han bare ud som en "Sort tulipan", men han har nu engang også noget larsensk over sin stemme og frasering, hvilket man kan forvisse sig om, når Folkeklubben på fredag, den 22. november, rykker ind i Musikhuzet, Rønne.

Folkeklubben består ud over Kjartan Arngrim (sang, rytmeguitar) af Rasmus Dall (leadguitar og korsang) og Rasmus Jusjong (trommer, kuffert og synthesizers) og udsendte den 6. november 2020 sit femte album "Børn af den tabte tid", som var opfølgeren til det kritikerroste "Sort Tulipan". Det indtog ved udgivelsen i 2018 en førsteplads på albumhitlisten over samlet fysisk salg i Danmark.

Efter koncerten er der slukefter-dobbeltkoncert i Raschs Pakhuz med fri adgang for Folkeklubbens publikum. Saarbar spiller ifølge Musikhuzet ørehængende pop-melodier, mens Helena Sams er en ny musiker, som skriver sange med inspiration fra verden omkring sig.