Efter mangeårig proces: Her er det realistiske bud på åbning af nyt museum

Efter mangeårig proces: Her er det realistiske bud på åbning af nyt museum
Jacob Bjerring-Hansens uspolerede glæde skyldes udsigten til, at arbejdet med at udvide kunstmuseet i Rø snart kan begynde. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
NYHED | ABONNENT | 31. DEC 2022 • 15:30
NYHED | ABONNENT
31. DEC 2022 • 15:30

Alt er på skinner, siger direktøren for Bornholms museer. Hvis alt går vel åbner Museum for Lys om tre år, og det skyldes blandt andet et utroligt sammenfald af heldige omstændigheder, siger Jacob Bjerring-Hansen, der har arbejdet hårdt for at realisere udvidelsen af kunstmuseet i Rø, siden ham kom til Bornholm for 12 år siden.

 

– Alt er på skinner. Og selv om det utvivlsomt bliver en anstrengende rejse mod målet og med mange bump undervejs, så befinder vi os nu på et mere gunstigt sted, end jeg kunne have drømt om for fem år siden.

Ordene er Jacob Bjerring-Hansens, og museumsdirektørens uspolerede glæde skyldes udsigten til, at arbejdet med at udvide kunstmuseet i Rø snart kan begynde.

Her reflekterer den 48-årige historiker over de mange år og den proces, der er gået forud for, at man nu kan tale om en mulig åbningsdag for det kommende Museum for Lys med tilhørende samlingssal. Det gør han ved indgangen til det år, som er 100-året for museet i sin nuværende form i Sct. Mortensgade, og 130 års jubilæet for museumsforeningens grundlæggelse.

– Jeg vil gerne gå lidt tilbage, for jeg tror, folk glemmer, hvor svært det har været. Både for så vidt angår at skaffe de mere end 160 millioner, som projektet kommer til at koste, og få alle tilladelser i hus. Men også fordi jeg fornemmer, at de, der har kritiseret forløbet, har glemt, at der har været en lang demokratisk proces i museumsforeningen, hvor 285 stemte for udvidelsen og kun 15 imod. Og en enig kommunalbestyrelse har bevilget penge til projektet. Så den demokratiske proces har været der, siger Jacob Bjerring-Hansen. Selv om han som udgangspunkt er dybt taknemlig for bornholmernes interesse for den planlagte udvidelse, tegnet af den amerikanske arkitekt James Carpenter, så har han af og til savnet en fornemmelse for mulighedernes kunst.

– Det har lydt lidt som om alle ideer var lige gode. 'DGI er også en god placering, det siger vi bare til fondene, og så får vi 135 millioner.' Så nemt er det altså ikke. Vi er ekstremt heldige, at vi er ved at komme i mål med vores allesammens projekt. Museerne er jo netop fællesskabets ejendom. De er ikke bare statsanerkendte, og dermed ansvarlige for at passe på og formidle den vigtige og særlige bornholmske kulturarv og kunst, de er drevet af Danmarks ubetinget største museumsforening med 2.700 medlemskaber, svarende til mere end 5.000 personer. Jeg har intet problem med, at nogen synes, vi skal ligge på DGI-stadionet eller i Nexø, det opfatter jeg som et tegn på engagement. Det er bare vigtigt for mig at få forklaret, hvor umuligt det ville være at skifte retning på nuværende tidspunkt. Vi får måske aldrig en tilsvarende mulighed igen, siger Jacob Bjerring-Hansen, der er uddannet etnolog og historiker fra Københavns Universitet. Han har været direktør for Bornholms Museum siden 2010. I 2020 overtog han også ledelsen af Bornholms Kunstmuseum.

Tre bump mindre

Lige nu sigter man efter en åbning i efteråret 2025, siger Jacob Bjerring-Hansen. Det er tættere på et realistisk bud, end man nogensinde har været i den langstrakte proces frem mod realiseringen af den omdiskuterede udvidelse, der vil fordoble kunstmuseets kapacitet, ikke bare i størrelse og men også på indholdssiden.

– Helt ærligt, så er det sådan, at vi står vi lige præcis der, hvor vi har drømt om at stå i 15 år, eller måske nærmere 25 år siden, hvor museet jo også forsøgte at skaffe midler til et nyt museum, siger Jacob Bjerring-Hansen.

Med det nye museumscenter løser man en central problematik i forhold til udstillingerne, for de eksisterende udstillinger er ikke bare utidssvarende i forhold til formidling. Der er også store sikkerhedsmæssige problemstillinger i den gamle bygning i Rønne, hvor der ikke er adgang for gangbesværede.

– For mig som museumsmenneske er det dog ligeså afgørende, at vi ser ud til at kunne få et nyt, stort magasin – altså et specialbygget lager for kunst og historiske ting – hvor vi kan bevare tingene for eftertiden, og sidst men ikke mindst at vi får sikret det gode arbejdsmiljø og får skabt plads til de mange studerende og forskere, der er optaget af Bornholms arkæologi, ved at få lavet det nye arkæologiske center og administration oppe på Snorrebakken, siger Jacob Bjerring-Hansen.

– Det vil sige, at det ser ud til, at de tre store achilleshæle, vi havde, alle kan blive løst indenfor de kommende tre år.

Byggeriet er i gang

Også formanden for Bornholms Museumsfond er begejstret for udsigten til at byggeriet snart kan starte. Fondens formål er blandt andet at yde støtte til drift af museer på Bornholm, og museumsfonden vil være bygherre på den kommende udvidelse.

– Vi får et fuldstændig fantastisk museum, der vil vække international opsigt, når det er færdigt. Det bliver et museum ikke bare med moderne formidling af kulturhistorien, men også med en udvidelse af kunstmuseet med et Museum for Lys, og sidst men ikke mindst etableringen af et nyt, stort fælles indgangsparti, der kan danne rammen om blandt andet foredrag og koncerter og være udgangspunktet for os alle på Bornholm, når vi skal ud i naturen og har brug for et sted med en kop varm kaffe til at slutte af på. Sådan et sted mangler vi, ikke mindst om vinteren, siger Steen Colberg Jensen fra Bornholms Museumsfond.

Byggeriet er allerede så småt i gang ved kunstmuseet i Rø. De arkæologiske undersøgelser fortsætter i foråret 2023 på de nye parkeringsarealer, og til efteråret 2023 kan man så begynde at grave og sprænge plads til de mange kvadratmeter, der kommer til at ligge under jorden i den nye museumsbygning.

Åbningen er som nævnt forventet i efteråret 2025, altså om knapt tre år.

Men som alle, der har bygget på Bornholm ved, så har undergrunden tit et ord at skulle have sagt.

– Om det er realistisk ved vi reelt først, når vi kender klippens omfang og beskaffenhed, fastslår Jacob Bjerring-Hansen.