Gert Møller-Jensen mener ikke han har så meget forstand på musikken, men mener at noget godt kan blive for ensformigt.
– Men jeg er ikke typen der lytter detaljeret til musikken, jeg har faktisk ikke forstand på det. Jeg vil bare gerne have det klinger lidt, og så må det gerne være varieret.
Når du siger du ikke har forstand på det, hvordan kom du så ind i bestyrelsen for 26 år siden?
– Det var fordi jeg var formand for Nexø Handelsforening, som det hed dengang. Jeg kom med i styregruppen for byjubilæet, og dermed også ind i festivalen. Det var kommunen der stod for det første år, og derefter skulle der nedsættesn en bestyrelse. Og så har jeg altid sagt, at der var en skolelærer og en kunstner med, og så mente jeg, at hvis det skulle hænge sammen, så skulle jeg måske være med og styre tingene. Og så er jeg blevet hængende lige siden.
Begge de to grand old men indenfor jazzen i Nexø er altså stadig aktive, og arbejder helhjertet med at få dette års festival til også at lykkes på bedste måde. Og som en overraskelse, blev hele den gamle bestyrelse lørdag eftermidag kaldt op på scenen, hvor de alle blev gjort til æresmedlemmer i Østersøjazz. Og det var et rørende øjeblik for mange.