Tre skuespillere indtager rollerne som kvinde i nød, femme fatale og antihelt i et film noir-univers, hvor alle tre prøver at finde ud af, om de er gode mennesker. Før forestillingen kan tilskuerne registrere sig som folkedommer via sms, og i løbet af stykket bliver de præsenteret for moralske spørgsmål, som kan besvares ved at sende en sms. Det er altså publikum, der bestemmer, hvad der kendetegner det gode menneske.
"Digging Deep" begynder klokken 19.30. Den indgår i kurset Aktuel scenekunst, som er et samarbejde mellem Teaterforeningen Bornholm og Folkeuniversitetet Bornholm.