Djævelske tal, ondskab og godhed og timelønninger på 45.000 kroner

Forgangne uge bød blandt andet på journalistik om det skrækkelige skyderi i Field's på Amager, som kunne sætte alle andre nyheder i skyggen. Også et farvel til Leif Olsen som kongen af SF.

 

BORNHOLMERUGEN

I Bornholmerugen tager Tidende hver weekend et vue over den forgangne uges begivenheder.

Hvad var væsentligt?

Hvad husker vi?

Hvem satte dagsordenen?

Djævlen ligger i detaljen, siger man. Og derfor var vi nok nogle, der hoppede i stolen, da vi i forgangne uge i avisen læste, at nye tal fra DI Byggeri viser, at timeprisen for en byggesagsbehandling på Bornholm ligger på 666 kroner.

Det placerer Bornholm nogenlunde i midten blandt landets kommuner, men alligevel: 666!

Nok vidste vi, at mange finder det djævelsk træls, at ventetiden i gennemsnit ligger på lige knap to måneder for at få svar på sin byggesag, men når så man skal betale et beløb pr. sagsbehandlingstime, som er lige præcis identisk med Lucifers, altså Djævlens, tal ifølge en kryptisk passage i Johannes Åbenbaring i Biblen, så risler det da koldt ned ad ryggen.

Måske kommer man også i tanke om, at der i forbindelse med coronakrisens udbrud i 2020 i april måned var 666 nytilmeldte ledige på Bornholm, så hvad er det mon egentlig, der er på spil herude i Østersøen?

Det kan være, man ånder lettet op, når der eventuelt kommer en udglattende bemærkning fra en stærkt bibelkyndig person, som siger "rolig nu, ifølge nyere tydninger af Biblen er det faktisk 616, der er Lucifers tal".

Ja tak. Men var der måske ikke også lige præcis 616 personer i Østermarie, der stemte nej ved afstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni i år?

Jo, der var, og så er vi sådan set lige vidt.

Men hvad kan vi egentlig lære af denne talmagi? Jo, lad os straks slå det fast, inden konspirationsteoretikerne går i gang:

Ingenting. Intet som helst, det er tilfældighedernes spil, og den eneste lære, man kan uddrage, er at huske at få skippet sine byggeansøgninger af sted i en hulens fart, så man ikke skal sidde og trille tommelfingre længere end absolut nødvendigt.

Det er heller ikke et udtryk for ondskab, og – formoder vi – end ikke dødssynden dovenskab, der skaber ventetiden, men snarere underbemanding.

Uforklarlig sorg

Ondskaben lurer dog derude, men også godheden, for i løbet af ugen har vi fortalt om, hvordan for eksempel Isabella Kofoed, som fraflyttede Bornholm i 2020, strakte hånden ud mod sine medmennesker ved det rædselsfulde skyderi i Field's på Amager.

Hun bor lige om hjørnet fra indkøbscentret, og hun befandt sig på sin altan, da to piger med frygt i øjnene råbte op til hende, om de måtte komme op i lejligheden. Det måtte de og senere stødte også en mor med sit lille barn til, og således gav bornholmeren i nogle timer ly til fire fremmede mennesker i en prekær situation.

– Man kunne se i deres ansigter og høre på deres stemmer, at der var sket et eller andet, så selvfølgelig måtte de godt komme op i lejligheden, fortalte Isabella Kofoed til Tidende.

Nu tyder alt på, at skyderiet, som dræbte tre og sårede adskillige, er en psykisk syg, ung mands gerning, og dermed kan udtrykket ondskab vise sig end ikke at give mening, fordi der ikke ligger hverken rationale eller fornuftsbetonet intention bag – og hvori skulle den dog også bestå? – og så sidder de efterladte tilbage i en uforklarlig sorg, og vi andre kan fundere over tilværelsens kaos og tilfældighedernes spil, hvor der nok er meget, vi kan styre og kontrollere, men det er så absolut ikke alt.

En af de ting, vi trods alt kan forholde os til og forsøge at styre, er vores CO2-udledning, og her har vi i Tidende refereret fra et lille verbalt slagsmål mellem Enhedslistens Morten Riis og den konservative borgmester Jacob Trøst. Hvor hurtigt skal kommunen gå frem i forhold til at føre CO2-regnskab, og skal den vurdere virksomheders CO2-udledning, før den indgår kontrakter? Den problematik syntes Riis lå lige til venstrebenet, men måske er Jacob Trøst mere til højrebenet, og i hvert fald forklarede han blandt andet om sin nølen i den sag:

– Det er bare spørgsmålet, om vi på Bornholm har ressourcerne til at gå allerforrest, eller om vi skal gå sammen med andre kommuner, der også er ambitiøse.

Ligeledes har Bornholmslinjens færge Hammershus i ugens løb haft svært ved at holde dampen oppe – eller snarere inde – for søndag opstod der damp i maskinrummet, og godsfærgen har sejlet med forsinkelser i flere dage siden.

På Kadeau er der til gengæld stadig fuld tryk på kedlerne, for restauranten i Østre Sømarken bibeholdt sin Michelin-stjerne ved ceremonien i Norge, blev det afsløret, og samtidig lykkedes Magnus Cort i løbet af ugen med at holde fast i den prikkede bjergtrøje i Tour de France, som han dog trods alt vurderes til kun at have til låns.

45.000 i timen

Så altså to bornholmske succeshistorier, men enhver stime af positive nyheder vil altid løbe tør på et tidspunkt, også denne, for Martin og Jannie Buch Thorborg lykkedes ikke med at få lov til igen i år at åbne deres udendørs bar, Minipenny i Gudhjem.

Bevillingsmyndighederne sagde nej tak, og lad det være sagt straks: Vi er på det rene med, at nogle vil opfatte det som en god og glædelig nyhed, for der har jo trods alt været klager over, at sådan et værtshus larmer og generer byboernes nattesøvn.

Martin Thorborg fortalte, at Minipenny sidste år gav et overskud på cirka 100.000 kroner, men at miste de penge forstyrrer næppe iværksætterens nattesøvn, for som han forklarede i Tidende:

– Jeg tager 45.000 kroner for et foredrag på en time, så hvad Minipenny tjener på seks-otte uger er det, jeg tjener på to foredrag.

For den timebetaling er vi nok nogle stykker, der kunne få munden på gled, måske endda man kunne have lokket Leif Olsen til at give sit besyv med under slige konditioner.

Nu var der dog ikke tale om noget tilbud om timebetaling, da Tidende forsøgte at få ham i tale i løbet af ugen for at finde ud af, hvorfor han er gået som formand for SF Bornholm. Han var da heller ikke til sinds at fortælle noget, men den ihærdige reporter talte med diverse andre aktører i partiet og nåede frem til, at det blandt andet handler om, at Olsen gik kontra på partilinjen ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet, som han sammen med blandt andre 616 stemmeberettigede borgere i Østermarie valgte at stemme nej til at ophæve.

Dén djævelskab var det åbenbart ikke alle, der kunne acceptere i den lokale partiafdeling, som for nylig har fået tre nye passionerede bestyrelsesmedlemmer.

I underskud

Når det kommer til passion, så har det knebet så meget med den på The Falcon Hotel i Sandvig, i hvert fald når det drejer sig om restaurantdelen, at hotellet simpelthen har bidt i det sure æble og neddroslet ambitionerne:

– Vores restaurant har nærmest taget livet af os. Det er rigtig svært at drive sådan en, især når man ikke er kok. Det ene er det økonomiske, det andet er at finde noget ansvarligt personale - nogle der kan få tallene til at hænge sammen. Og finder man først det, så skal man have betjeningen til at fungere, så man kan yde den samme service, hver gang der kommer gæster. Det har vi simpelt hen ikke haft nerver til, og det har været meget hårdt, forklarede Mette Tiensuu, men sagde også:

– Vi har aldrig haft en drøm om at drive en restaurant.

Der bliver dog stadig serveret sandwich og miniburgere, og dertil satser hotellet på et loungekoncept, og således bider hotellets ejere, Mette Tiensuu og Martin Ramstrup, tænderne sammen og arbejder videre på at ramme et overskud, efter at de seneste to år har budt på henholdsvis 1,7 millioner og knap en halv million kroner i underskud.

Bliver det henad vejen påkrævet at få en tandlæge til at efterse gebisset, må man håbe, at de allerede har sådan en, for Tidende kunne også i ugens løb fortælle, at snart står rigtig mange patienter på Bornholm uden tandlæge. Hanne Jørgensen, som har haft sin tandlægeklinik på Torvet i Nexø siden 1989, må således grundet en kræftbehandling sælge den, men ingen står klar til at tage over, og dermed er hendes flere end 2.000 patienter i knibe.