Det er en festaften - men flere ting er på spil

Provsten på Bornholm, Jacob Holm, vurderer, at man nogle steder på Bornholm er spændt på, om der møder et tilstrækkeligt antal kandidater op til tirsdagens menighedsrådsvalg.

Det er ligesom ved et folketingsvalg: En festaften. Sådan karakteriserer provsten på Bornholm, Jacob Holm, i hvert fald tirsdag aften, hvor der var valg til alle folkekirkens menighedsråd.

– Man er selvfølgelig spændt på at se, hvordan det næste menighedsråd kommer til at se ud, siger Jacob Holm.

På Bornholm er der 20 menighedsråd, som alle inviterede til valgforsamling tirsdag aften. Valget fungerer på den måde, at man i hvert enkelt sogn udarbejder en eller flere lister med kandidater til menighedsrådet. Hvis der kun er én liste, og der er de kandidater, der skal være, så er valget afgjort. Men hvis man ikke kan finde nok kandidater, skal der finde en ekstraordinær valgforsamling sted den 8. oktober - og hvis der er to lister, bliver der et decideret afstemningsvalg i november, fortæller Jacob Holm.

Lav stemmeprocent

3,5 millioner danskere - alle medlemmer af folkekirken over 18 år - stemmer tirsdag til menighedsrådsvalget. Ved det seneste valg for fire år siden lå stemmeprocenten på 1 procent.

– Den konkrete udfordring bliver at få folk til at gå til valg den 17. september og få folk til at være engagerede i et menighedsråd, siger Anton Pihl, der er formand for Landsforeningen af Menighedsråd, til Ritzau i forbindelse med menighedsrådsvalget.

Derfor består spændingen nogle steder på Bornholm da også i, om man kan finde tilstrækkeligt med kandidater til at stille op, vurderer den lokale provst.

– Man skulle gerne få fyldt helt op med det samlede antal. Så det er måske en ting, man er lidt spændt på: kommer de sidste kandidater i aften og vil de gerne stille op? siger Jacob Holm.

– I et lidt større perspektiv er vores kulturarv og det lokale kirkeliv, der er på spil. Det er også forvaltningen af midler i vores demokrati og hvordan de skal forvaltes, tilføjer han.

'Der kræves ikke trosbekendelse i indgangen'

Hans vurdering af, at det har været svært at rekruttere medlemmer til menighedsrådene, bunder i to ting:

– En årsag kan være, at folk siger: "Jeg er altså ikke sådan en hellig én som dem, der sidder nede i kirken. Jeg kommer jo aldrig til gudstjenester, men er selvfølgelig medlem af folkekirken." Man tror, man skal have et særligt sindelag eller en særlig tro for at stille op til menighedsrådet. Men det skal man faktisk ikke. Der kræves ikke nogen trosbekendelse i indgangen, når man møder op til valgforsamlingen, siger Jacob Holm om den ene årsag, hvorefter han fortsætter om den anden:

– Det kan være, man tænker: "Uha, når man kommer ind i menighedsrådet, så skal man have noget med personale og ansatte og bygninger at gøre. Det kan være komplekst med de gamle kirker, og man skal søge om tilladelser." Altså, at man er bange for, at det er for stor en opgave, forklarer Jacob Holm, der dog understreger:

– Man er aldrig alene. Der vil være nogen i menighedsrådene, som har meget erfaring, og der vil være et provsti, som kan understøtte menighedsrådene. Stiftet har jurister og Landsforeningen af menighedsråd er også klar til at hjælpe

Folkekirken appellerer til ældre

Gennemsnitsalderen for medlemmer af landets menighedsråd var 61 år efter valget for fire år siden. Og som optakt til valget har Landsforeningen af Menighedsråd lavet en undersøgelse blandt 2500 danskere. Syv ud af ti under 40 år svarer, at de slet ikke vidste, at menighedsrådene bliver valgt ved demokratiske valg. Samme andel svarer, at de heller ikke vidste, at medlemmer af folkekirken kan stemme, skriver Ritzau, som også skriver videre, at der er skabt en generationskløft.

Det tror Jacob Holm er rigtig nok. Faktisk er han i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er nyt.

– Typisk har man mere tid til at stille de store spørgsmål, når man bliver ældre. Det er måske meget naturligt, at Folkekirken først og fremmest appellerer til ældre mennesker, siger han.

Samtidig er der dog en stor interesse i kirkens aktiviteter blandt børnefamilier, mener han.

– For en del år siden startede man babysalmesang op. På et tidspunkt hørte jeg, at en fjerdedel af samtlige fødte babyer i Danmark havde gået til babysalmesang i den lokale kirke. Det er jo et helt vildt tal. Sådan nogle erfaringer skyder også lidt den idé om, at det kun er de ældre der er interesserede, i sænk, siger Jacob Holm.

– Men det er rigtigt, at der i gruppen af folk fra 25 til 55 år repræsentativt ikke er så mange, der aktivt deltager.

I løbet af de næste dage offentliggøres de føromtalte lister med navne. Her vil det også fremgå, om det enkelte menighedsråd skal til ekstraordinær valgforsamling.

Per 1. januar 2024 var der 4.253.575 medlemmer af folkekirken. Det er 71,4 procent af de i alt 5.961.249 indbyggere i Danmark.

Menighedsrådet

Menighedsrådet har ansvar for:

• Kirkelivet

• Kulturarven – kirkebygninger og arealer

• Kirkegården

• Personaleledelse

• Kirkens økonomi

Menighedsrådet kan prioritere en række aktiviteter som tilbud til sognets indbyggere. Det kan for eksempel være babysalmesang, socialt arbejde, kor, koncerter, mandeklub, sorggruppe og seniorarrangementer.

Kilde: www.folkekirken.dk