De mange dådyr på Bornholm - jægere vil udvide jagten

Denne uge tager Sillehoved os med ud til de mange vilde dyr, man finder i den bornholmske natur. Særligt dådyret finder man mange af.

Der tales meget om den forarmede danske natur med mange arters tilbagegang og forsvinden.

Sandheden er bare, at Danmarks natur er forandret. Faktisk er der kommet 542 nye dyrearter til Danmark siden 2000. Langt de fleste er dog insekter. Mens for eksempel ulven har skabt stor bekymring med den massive dækning af tv, lever de fleste nye arter et usynligt liv for de fleste mennesker ude i skoven, moserne og andre steder.

Nye danskere

Ulven slap over grænsen selv, det gjorde mårdyret ligeledes. Vildsvin lever frit i den svenske natur, samt syd for den dansk/tyske grænse.

På grund af svinepest er vildsvin uønskede i Danmark. Bæveren blev udsat med vilje for at skabe dynamik i den danske natur. Den europæiske bison kom fra Polen til Bornholm i 2012. Selv om dyrene går inde bag en 200 ha stor indhegning, er de blevet en turistseværdighed.

Fugle kommer flyvende selv. Nye ynglende fuglearter i landet er skestork, sølvhejrer, fiskeørn, kongeørn og havørne. De sidste med to ynglende par på Bornholm i 2024. Langt de fleste nye danske arter er insekterne, der enten er kommet flyvende med importeret tømmer eller sydlige planter til danske gartnerier.

Dræbersnegle og ildtæger

Selvom historien er ældre, er dræbersneglen et godt eksempel på en uønsket art.

Med tusindvis af spanske julestjerner var der i potternes jord også hvide æg af de brune iberiske snegle, dem man senere kaldte dræbersnegle. Da man efter jul smed de visne julestjerner i skraldespanden, krøb de klækkede snegle op og lavede ulykker ud i haverne.

Den sydlandske ildtæge, en uskadelig bladtæge i røde og sorte farver, der kun var set på Lolland. Efter 1994 blev den også fundet på Bornholm. Da insektet kun lever af saft fra lindetræer og stokrosers blade, blev den især set på kirkegårde og byernes gader med stokroser. I dag har arten bredt sig til hele Danmark.

Dåhjorten kan opnå en vægt på 100 kg


Dådyrets kulturhistorie

For 130.000 år siden levede der dådyr i Danmark.

Talrige fund fra den varme mellemistid af knogler og skeletter i jyske og bornholmske moser beviser det. Da istiden vendte tilbage for 25.000 år siden, uddøde dådyret i Danmark, andre vandrede sydpå til Tyrkiet og Mellemøsten. Måske kom de første dådyr til Danmark i vikingetiden. Mange dådyr blev omkring år 1200 indført som jagtobjekter og prydvildt til kongelige i danske dyrehaver.

Dådyret på Bornholm

Dådyret er landets næststørste hjortevildt efter kronhjorten.

Dåhjorten måler halvanden meter med en skulderhøjde på en meter og vægten fra 50 – 100 kg. Sommerpelsen er rødbrun med hvide pletter, der findes både hvide og sorte dådyr. Hannernes gevirer er skovlformede. Vinterpelsen er gråbrun uden hvide pletter. Bagsiden (spejlet) er hvidt, indrammet af to sorte striber. Da dens lange sorte hale dækker hele spejlet, vil den hvide baggrund danne tre sorte striber.

Ung dåhjort i sommerpels. Det hvide spejl er indrammet af to sorte felter, der med den lange sorte hale ligner tallet 111

Brunsten foregår om efteråret

Mens kronhjorten har dyrerigets mest maskuline brunstbrøl, har dådyrets kun en høj snorken.

Samtidig snøfter og urinere han heftigt, hvilket åbenbart tilfredsstiller hende og kort efter udløses forspillet til en ny generation af dådyr.

Den bornholmske bestand af vilde dådyr var oprindelig fra lokale hjortefarme. De var sluppet ud i naturen og formerede sig fint, de ynder en parkagtig natur med små skove omgivet af marker. Gerne i nærheden af byer - de forstår at gemme sig godt.

Der var i 2016 en bornholmsk bestand af vilde dådyr mellem 300 og 500. Senere blev 80 dådyr fra en indhegning i Bodilsker Plantage sat fri, og det blev til endnu flere dådyr. I dag mener øens jægere, bestanden er mellem 1.500 og 2.000 vildtlevende dådyr.

Yngre dåhjort med endnu ikke færdigt udviklet gevir

Små rådyr og store dådyr

Jægerne mener, øens dådyr skal reguleres. I modsætning til resten af landet må der på Bornholm kun skydes hunner af dådyr fra 1. januar til 1. februar.

Selvom det er 14 dage mere end sidste år, ønsker jægerne også tilladt jagt på de store hanner. Ellers vil bestanden af dådyr blive for stor, en regulering vil mindske konkurrencen mellem øens hjortevildt.

Rådyr spiser det samme som dådyr. De lever også samme steder, måske jager de store dådyr de små rådyr væk fra føden. Den bornholmske bestand af rådyr er gået tilbage. Noget kan skyldes isvintrene 2010 og 2011, måske en ukendt tilbagegang ligesom resten af landet. Man kender ikke årsagen. Jægernes forslag om udvidelse af jagten på dådyr er sikkert en god ide.

Unge dådyr i den brungrå vinterpels uden pletter

Dådyr kender kunsten at leve i det skjulte

Dådyr er mest aktive tidligt om morgenen og skumring om aftenen.

I dagtimerne finder de et fredeligt sted at hvile. Hunnerne færdes i små flokke (rudler) med kalve og ungdyr det meste af året. Dåhjorten er enspænder og går alene rundt i skoven.

Føler dådyr sig truet, vil det parkagtige landskab være en perfekt camouflage. Føler dyrene sig truet, vender de bagenden mod fjenden, dermed vil de sorte striber på det hvide spejl ligne små grene, og dyrene forsvinder.

Mens rådyr færdes alene eller med deres unger, vil dådyrs færden i større flokke også skabe problemer, når dyrene skal passere en trafikeret landevej. De små rådyr afventer og giver sig god tid, inden de passerer landevejen. Dådyr er totalt ligeglade. Vandrer den første over vejen, følger de andre efter som ”perler på en snor”.

Selvom bilernes hastighed gennem Almindingen er nedsat til 70 km/t, skal man passe på de passerende dådyr, det er ikke godt med 100 kg dødt kød på forruden af bilen.