De fandens mælkebøtter

Mælkebøtten kan være lidt af en irritationsfaktor når den spreder sig i haven og mellem fliserne. Men den gule blomst med de bemærkelsesværdige frø har mange gode egenskaber.

Mælkebøtter er haveejernes mareridt, med sin lange pælerod klarer den tørke, selv om man river blomsten af, skyder den igen fra roden.

Tager man en spade og hakker i den lange rod vil den forgrene sig yderligere. Er mælkebøtten kommet ind i haven kan den ikke udryddes, den manglende popularitet er årsag til navnet fandens mælkebøtte.

Mælkebøtter er dog en smuk og spændende plante, med en underlig biologi og både gode og dårlige sider. De dårlige er omtalt, de opvejes dog af plantens andre gode sider. Blandt andet er de unge friske blade rige på C-vitaminer og spises som salat. De smukke gule blomster kan bruges til vin. Mælkebøtter kan også anvendes som et lægemiddel.

Hvad er årsag til navnet mælkebøtte?

Det skyldes muligvis udseendet af plantens frugtbund når de tørre frø er blæst væk.

Der ligner det ragede lammeskind, som malkepigerne i gamle dage bandt som et låg over deres malkebøtte når de skulle hjem fra marken.

Mælkebøtter klarer selv deres formering

Der er mange forskellige mælkebøtter, flere end 300 arter.

Den store variation kan ses på bladene der ligger som en flad roset over jorden. Nogle med spidse takker og andre uden. Mælkebøtters botaniske navn er løvetand på grund af ligheden med en løves tænder. Blomsten danner frø uden at være bestøvet af bier og andre insekter. Den specielle måde at formere sig på kan ses på de forskellige blade. Måske er det en ekstrem form for indavl.

Et pust – mange mælkebøtter

De fleste har plukket en afblomstret mælkebøtte, hvid og ulden af sine små frø.

Når man puster på dem, svæver de som en faldskærm med vinden. Der hvor de falder ned kommer der nye mælkebøtter. Fra den hule stængel med sin hvide mælkesaft vil komme en smuk gul blomst fyldt med pollen, der tiltrækker tusindvis af insekter. Mælkebøtter blomstrer to gange om året, forsommer og sensommer.

Sådan laves mælkebøttevin

Pluk tre kilo blomster (det er mange) til 10 liter vin. Fjern stilke og grønne kantblade.

Læg blomsterne i en krukke med syv liter kogende vand. Luk krukken og lad det trække et døgn. Derefter hældes saften over i stor flaske til gæring med tre liter vand og to kilo sukker samt gær og næringssalte (eksempelvis en teske ammoniumkarbonat). Gæringen tager en uge, færdigbehandlingen sker på den sædvanlige måde.

Mælkebøtte som en medicinal plante

Det er de unge friske blade man kan bruge som salat, den midterste ribbe skal fjernes.

Selv om de smager bittert indeholder de mange salte og vigtige vitaminer. Der er både A, B, C og D-vitaminer. Deres indhold af A-vitamin er større end hos gulerødder, det dobbelte af spinat, der ellers regnes for den grønsag med flest A-vitaminer.

I både Tyskland og Frankrig spises mælkebøtters blade som salat. Her dyrkes de i mistbænke og plantes med en afstand af 20 centimeter, der dækkes med brædder og blade. Når mælkebøtten spirer om foråret plukker man de unge blade og presser saften ud med et stykke stof og drik den som en styrkende og sund te.

Vanddrivende te

For folkemedicinen har mælkebøtter haft en stor rolle i ældre tider.

Det har især været som urindrivende middel, hvis man har vrøvl med nyre og blæren. Måske mest fordi, at dens indhold af salte øger behovet for vand. Denne virkning kan aflæses i de mange af plantens udenlandske navne. I Italien kaldt piscia in letto, i Frankrig pissenlit, og i Tyskland pissen blume, der betyder noget med at tisse i sengen. Ordret pis må derfor være internationalt.

Roden som kaffeerstatning

Mælkebøtternes bitre rod er også rig på næring.

Men først skal man fjerne de bitre stoffer ved en kogning i 20 minutter. Derefter kan man bruge den til suppe, stuvning og pandekager. Under begge verdenskrige blev roden ristet og brugt som erstatning for kaffe ligesom cikoriens rødder. Kaffen smagte dårligt, men bedre end ingenting.

Mælkebøtterne blomstrer med faste vaner

De åbner sig om dagen og lukker sig om aftenen.

Om sommeren i solskin åbner blomsterne sig klokken seks om morgenen og lukker sig 12 timer senere. På sensommerdage er blomsterne kun åbne mellem klokken 9.00 og 14.00. I regnvejr er de lukkede hele dagen. Ud fra den viden lavede den svenske botaniker Linné (1707 – 1778) et såkaldt ”blomsterur”

Mælkebøtternes regelmæssige vaner er også brugt i kriminalromaner og film, hvor man kan bevise, at en hændelse er sket på et andet tidspunkt, end der er opgivet.

Selv om mælkebøtter i en have er fandens besværlige, så nyd forårsdagene med syngende lærker, blomstrende kirsebærtræer og marker med køer og mælkebøtter.