Sådan stod der i en meddelelse fra Justitsministeriet, da reglerne for forkyndelse blev moderniseret. Ordet forkyndelse bruges altså om andet end religiøs forkyndelse.
Har man fået en forkyndelse fra retsvæsnet, er man forpligtet til at reagere på den. Lader man som ingenting, følger der en straf.
Sådan er det på en måde også med den kristne forkyndelse. I begyndelsen af Romerbrevet skriver Paulus om dem, der har fået sandheden om Gud forkyndt:
De har altså ingen undskyldning. For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud ... Der-for prisgav Gud dem i deres hjertes begær. (Rom 1,21.24)