– Jojo, men man kan godt mærke, at man er blevet gammel, ler hun.
– Men sådan er det, og det er også svært at finde nye mennesker, der vil være med, og som kan det bornholmske sprog. Det er jo dét, vi går meget op i, og selve de manus, vi opfører, er jo skrevet på bornholmsk.
Hvor lang tid har jeres prøveforløb strakt sig over?
– Vi startede først i august med at øve to gange om ugen, siger Bodil Lundqvist.
– Så accelererede det og blev til tre gange om ugen – værst blev det her i weekenden, for da øvede vi fra klokken 9 og til klokken 17 begge dage, dét var sgu hårdt! For jeg er jo primus motor, og så møder man ind klokken 8.15, og så er der sminke og kostumeprøve og så videre. Vi blev også ramt af noget sygdom, blandt andet røg vores lysmand ind med blindtarmsbetændelse, men det måtte vi jo løse med noget hjælp fra egnsteatret, og en anden røg på Rigshospitalet med nogle hjerteproblemer, men hun er dog tilbage igen og er frisk. Så det er en lidt hård optakt, men torsdag er der premiere – og så tjør' vi!