Bobbarækus og digterens kamp med det bornholmske

På Bornholmsk Ordbog er vi i gang med at digitalisere de mange bornholmsksprogede tekster fra 1900-tallets aviser, og i den forbindelse snublede jeg forleden over et digt, som tidligere har fundet vej til Bâgsian, nemlig Chr. Stub-Jørgensen “Bobbarækus”.

Sidst digtet fandt vej til Bâgsian, blev det gengivet i den i dag kendte version, som stod at læse i Nord-Bornholms Ugeblad d. 20/7-1923. To et halvt år tidligere (20/1-1921) fandt man imidlertid en lidt anden version i Bornholms Social-Demokrat.

Stub-Jørgensen (1897–1988) var kendt for sin eminente beherskelse af bornholmsk, og ved sammenligningen af de to versioner er det derfor ikke mindst interessant at iagttage, hvordan den dengang ganske unge digter har kæmpet med sproget. Inden vi ser nærmere på nogle af ændringerne mellem versionerne, skal det korte digt anføres i begge versioner (retskrivningen er harmoniseret i overensstemmelse med praksis ved Bornholmsk Ordbog):

Bobbarækus (1921)

Bobbarækus hajn boer i Brøddegårs port,

hajn e vijnner å sjæwer å ræli å swårt.

Å når portijn e stæjnder å klokkan e ti

ijnnijn bælli hâr mod te å gå dær frambi.

Bobbarækus va ejngång så ung å så strâg,

hajn va bre âuer âuslijn å hæjllu å râg,

Mæn en hæzzeli trojllkjælijn hâr ’ijn forgjort —

nu forfærar hajn bælla i Brøddegårs port.

Bobbarækus hâr bâra ejn enesta trøst:

Viss ejn pibel vill læggja sai ijnn te hans brøst

å vill klappa’jn å kjøssa hans rælia mujnn,

bler hajn pener ijænn i dæjn sælsamma stujnn.

Bobbarækus hajn sidder i portijn inu,

å hajn lajntar å lajntar — ja lajnta mænn du!

For når klokkan e ti, å når natten e swårt,

kommer ijnnena pibla te Brøddegårs port.

Bobbarækus (1923)

Bobbarækus hajn sidder i Brøddegårs port,

å om dâjn e dær ijnnijn, dær aitar ’ijn stort,

mæn når portijn e stæjnder å klokkan e ti

ijnnijn bælli hâr mod te å gå dær forbi.

Bobbarækus va pener ejngång, dæmmeså,

hajn va râger å strâger, hans oien va blå,

Mæn en hæzzeli trojllkjælijn hâr ’ijn forgjort —

nu forfærer hajn bælla i Brøddegårs port.

Bobbarækus hâr bâra en enesta trøst:

Viss en pibel vill læggja sai ijnn te hans brøst

å vill klappa’jn å kjøssa hans rælia mujnn,

bler hajn pener ijænn i dæjn sælsamma stujnn.

Bobbarækus hajn sidder i portijn inu,

å hajn lajntar å lajntar — ja lajnta mænn du!

For når klokkan e ti, å når natten e swårt,

kommer ijnnena pibla te Brøddegårs port.

Den eneste helt identiske strofe er digtets sidste, som det da også ville have været synd at ændre. Ændringerne i de øvrige strofer synes generelt at udspringe af et ønske om at forbedre det bornholmske i retning af dialektens traditionelle form.

Ud over at give en bedre versrytme synes netop det hensyn at være grunden til, at “Bobbarækus va ejngång så ung å så strâg” i anden strofe ændres til “Bobbarækus va pener ejngång, dæmmeså”. Så bliver Stub-Jørgensen nemlig af med ‘ung’ og ‘strâg’, der burde være ‘unger’ og ‘strâger’. Noget tilsvarende ses i ændringen af den derpå følgende linje “hajn va bre âuer âuslijn å hæjllu å râg” til “hajn va râger å strâger, hans oien va blå”, idet man slipper af med ‘bre’ og ‘râg’, der burde være ‘brer’ og ‘râger’. Det ses også i ændringen af første strofes “å hajn e vijnner å sjæwer å ræli å swårt” til “om dâjn e dær ijnnijn, dær aitar ’ijn stort”, idet man slipper af med ‘swårt’, der burde være ‘swårter’.

De vigtigste øvrige ændringer sker også for at rette op på grammatiske fejl, når man i tredje strofe finder ændring af “ejn enesta trøst” til “en enesta trøst” og “ejn pibel” til “en pibel”.

Der synes altså ikke at være tvivl om, at den unge digter i 1923-versionen af digtet har bestræbt sig på at bringe sproget i bedre overensstemmelse med reglerne for traditionelt bornholmsk, også selvom det for god ordens skyld må pepeges, at man tillig finder et par ændringer, der ikke gør digtets form mere bornholmsk, nemlig når ‘frambi’ ændres til ‘forbi’ (første strofe) og ‘forfærar’ til ‘forfærer’ (anden strofe). Mens det sidste formentlig blot er en trykfejl, kunne ændringen af ‘frambi’ til ‘forbi’ måske ses som en indikation af, at Stub-Jørgensen egentlig ikke er ude på at bruge gamle ordformer blot for at bruge dem (han bruger jo fx heller ikke ‘iven’, men ‘oien’), men blot tilstræber at skrive mest muligt i overensstemmelse med de grammatiske regler for traditionelt bornholmsk, hvad kønsbøjningen angår.

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk